Byggeri
2 mins read

Ambitiøst byplanlægningsprojekt i Vinge

27/02/2025, 12:08
Illustration af den nye bydel Vingelunden uden for Fredrikssund.
Illustration af den nye bydel Vingelunden. Kilde: tredjenatur
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Der skal bygges en hel ny bydel i området Vinge uden for Frederikssund. Bydelen er døbt Vingelunden, og projektet er, ifølge Frederikssunds kommunes hjemmeside, et af de største af sin art i Danmark. I alt drejer det sig om 660 boliger. Desuden skal boligerne komplementers af 4.400 m² erhverv i form af serviceerhverv, café, butikker og en dagligvarebutik.

Læs også: NCC renoverer boliger for 212 millioner i Frederikssund

Projektet er godkendt

Den 26. februar 2025 nåede projektet en ny milepæl, idet byrådet godkendte aftalen mellem Frederikssunds kommune og udviklingsselskabet NPV.

– Det glæder mig meget, at vi med Byrådets beslutning om en udviklingsaftale nu kan byde velkommen til NPV. Processen med at udbyde arealerne er nu i gang. Det er et centralt og stationsnært område i Vinge, som NPV ønsker at udvikle, og jeg lægger især vægt på deres tanker om at skabe en mangfoldig bydel og en varieret bebyggelse med plads til beboere i alle aldre, siger Frederikssund Kommunes borgmester Tina Tving Stauning.

Læs også: Ambition om 2.500 nye boliger i Sønderborg

Visionerne for Vingelunden

Kim Lang, direktør og partner i NPV, fortæller om virksomhedens visionerne for området:

– Vores mål er at skabe et område, der både har et aktivt byliv og en tæt forbindelse til naturen med fokus på biodiversitet og skønne opholdsrum. De borgere, der bor og arbejder her, skal både føle, at de bor i byen, har toget lige ved døren, såvel som at de kan opholde sig i den skønne natur, der omkranser området. Alt dette skal forenes og bearbejdes med stor omhyggelighed i en byudviklingsproces sammen med kommunen samt vores dygtige rådgivere tilknyttet projektet.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Vingelunden kommer til at ligge i et naturskønt område, kun en kort cykeltur fra Roskilde Fjord. Og fra byens S-togsstation kommer man til København på 40 minutter.

#frederikssund #vingelunden
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0