Byggeri
2 mins read

AP Pensions boligområde Munkesøhuse er opført

4/07/2024, 09:55
AP Pensions boligområde Munkesøhuse er opført
Boligområdet Munkesøhuse er nøgleklar.
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

For under to år siden tog totalentreprenøren 5E Byg det første spadestik og nu er alle 97 lejligheder nøgleklare. Hos bygherren, AP Ejendomme, et datterselskab af AP Pension, er man yderst tilfreds med resultatet.

– Munkesøhuse lever på alle måder op til de forventninger vi har haft siden vi begyndte at arbejde med projektet. Vi har gjort os umage for at indpasse boligerne til omgivelserne, og 5E Byg har som totalentreprenør på allerbedste vis realiseret alle vores planer og tanker i byggeriet af Munkesøhuse. Vi føler os sikre på, at beboerne bliver meget tilfredse med at bo i boligerne og området, der med sin placering i centrum af Kalundborg gør det enkelt at komme rundt i byen, fortæller Michala Velin, projektchef hos AP Ejendomme.

Kalundborgenserne har vist stor interesse for boligerne. Michala Velin forklarer:

– Vi har udviklet Munkesøhuse, fordi Kalundborg er inde i en rivende udvikling, der har givet både flere borgere og virksomheder til kommunen. Det har givet et behov for flere og mere moderne boliger, hvilket vi er med til at understøtte med Munkesøhuse. Vi har siden projektets start oplevet en stor interesse for boligerne. Den interesse har varet ved. Derfor er vi også glade for, at vi snart kan melde alt udlejet, siger Michala Velin.

Hos 5E Byg udtrykker man også stor tilfredshed med resultatet og samarbejdet med bygherren:

– Vi er særdeles tilfredse med, at Munkesøhuse nu er endeligt afsluttet. Det er et byggeri, som har været spændende at arbejde med. For AP Ejendomme har fra start været meget ambitiøse med projektet og sat nogle høje standarder for området. Vi er meget glade for, at vi har kunnet realisere de mange ambitioner og tanker, som AP Ejendomme har haft for Munkesøhuse, og som har resulteret i endnu et godt samarbejde mellem 5E Byg og AP Ejendomme, siger Torben Nielsen, teknisk direktør hos 5E Byg.

Arkitema har tegnet Munkesøhuse-boligerne, der er fra 57 til 124 kvadratmeter. De 97 boliger er fordelt på syv punkthuse med cirka 8.800 etagemeter bolig. Boligerne har enten altaner eller terrasser med udsigt over Klosterparken. Flere af dem har udsigt til vandet og Kalundborgs ikoniske fem-tårnede Vor Frue Kirke.

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0