Det går godt for den danske byggebranche, viser nye tal fra Danmarks statistik. Der ses en fortsat stigning både i beskæftigede og omsætning inden for byggeri og anlæg.
Beskæftigelse yderligere styrket
Den største vækst i beskæftigede sås i anlægsbranchen. 28.000 af de beskæftigede ved bygge og anlæg, arbejdede med Anlægsvirksomhed (betegnelserne i kursiv er dem Danmarks Statistik anvender ved udarbejdelse af statistikken) i fjerde kvartal 2024, hvilket er en stigning på 10,4 procent sammenlignet med samme kvartal i 2023. Den næststørste stigning sås i antallet, der var beskæftiget med Reparation og vedligeholdelse, som med en stigning på 3,2 procent. kom op på 71.600 beskæftigede. Kontorarbejde (inden for bygge og anlæg, forstås) og Nybyggeri og tilbygning i alt beskæftigede omtrent samme antal i fjerde kvartal 2024 som samme kvartal året før, mens grupperne Anden virksomhed i alt og Ikke på arbejde pga. vejr, ferie, sygdom, undervisning o.l. så de største fald på henholdsvis 16,0 procent og 10,7 procent.
Læs også: Byggebranchen mest følsom for renteændringer
Omsætningen stiger ufortrødent
Den samlede omsætning i bygge og anlæg i tredje kvartal 2024 var på 97,4 milliarder, hvilket er en stigning på 5,6 procent i forhold til samme kvartal i 2023. Specielt er omsætningen steget med henholdsvis 14,4 procent, 13,3 procent og 7,7 procent i branchegrupperne El-installation mv., Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. og Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, der alle har omsat for mere end 1 milliard mere end i samme kvartal 2023. Murere omsatte for 4,0 milliarder i tredje kvartal 2024, hvilket er 0,6 milliarder mere end samme kvartal året før og dermed den største procentvise stigning (16,5 procent). Det største fald ses hos Anlægsentreprenører som omsatte for 16,1 milliarder, hvilket er 0,3 milliarder mindre end 2023, svarende til et fald på 2,1 procent. Det skal dog ses i lyset af, at omsætningen i tredje kvartal 2022 var på 13,7 milliarder, så omsætningen er fortsat historisk høj for branchen.
Se oversigten i Statistikbanken.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025