DR-dokumentaren ‘På statens regning’ har rystet byggebranchen. Afsløringerne vækker harme og frustration hos branchens aktører samt hos mange politikkere.
‘På statens regning’
Dokumentaren afslører, at den italienske totalentreprenør Itinera, har vundet udbudet på tre meget store offentlige projekter i Danmark, byggeriet af Storstrømsbro, Odense Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital i Køge. Storentreprenøren har kunnet underbudt konkurrenter ved at underleverandører i hemmelighed har dumpet lønningerne samt begået en række andre ulovligheder.
Læs også: Norge udelukker storentreprenør efter skandaler i Danmark
Ved hjælp af skjulte optagelser og en muldvarp afslører dokumentaren, hvordan flere albanske medarbejdere, der er kommet til Danmark, på ulovligvis skal betale dele af deres løn tilbage til Itineras underleverandør Tekno Fire. Desuden har underleverandøren ikke anmeldt en række arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, til trods for, at det er lovpligtigt.
Itinera skyder skylden på underleverandøren. Men Tekno Fire er langt fra den eneste af Itineras underleverandører, som møder kraftig kritik.
Tekno Fires ejer og direktør, Alban Cejku, afviser dog at have haft kendskab til disse, mildest talt, skandaløse forhold.
Minister skæver til den norske model
– Det gør mig vildt rasende, at vores skattekroner bliver brugt på det her. Det betyder, at gode virksomheder ikke får de her ordrer, fordi dem, der kun betaler halvdelen af den løn, de skal, kan gøre det billigere. Så snupper de ordrerne for næsen af dem, der overholder loven. Sådan skal det ikke være, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun oplyser at mulighederne for at sortliste byggevirksomheder i Danmark allerede undersøges. Hun her skeler her til den norske model.
I august i år besluttede norske Statens Vegvesen nemlig at udelukke det italienske entreprenørselskab Itinera fra budgivning og i oktober fik Vegvesenet medhold fra retten i Oslo.
– Vi kan godt sortliste virksomheder i Danmark, men jeg er interesseret i at kigge ned i, hvad de præcist har gjort i Norge, og om der er noget, vi kan lære af dem, siger beskæftigelsesministeren.
De danske sager blev udslagsgivende for, at det norske vejvæsen afviste Itinera som budgiver på de offentlige projekter. Kjell Inge Davik, der er direktør for udbygning ved Statens Vegvesen siger om deres overvejelser:
Læs også: Statens vegvesen får medhold i deres udelukkelse af Itinera
– Når en hovedentreprenør, som ønsker at konkurrere i Norge, har tre sådanne forhold, så er det nok for os at sige, at det ikke bliver taget alvorligt nok i virksomheden. Derfor udelukker vi dem, siger Kjell Inge Davik, der er direktør for udbygning ved det norske vejvæsen.
3F
Hos 3F, som har dokumenteret fusk på alle tre byggepladser, vækker beskæftigelsesministerens udspil begejstring.
– Jeg vil opfordre til, at man udelukker alle entreprenører, der ikke har styr på deres byggerier, og hvor underentreprenører har brudt lovgivning og overenskomst, siger Michael Severinsen, der er forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe.
Se DRs dokumentar ‘På statens regning’
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025