Byggeri i København sprænger CO2-budgettet

Nye kvarterer popper op af jorden i København, hvilket har forvandlet hovedstadens skyline i store dele af byen. Men ikke alle synes det er en god ide. Forskning har nemlig vist, at byggerierne i København udleder fire gange mere CO2 end byggesektoren må udlede på landsplan, hvis vi skal nå klimamålene.

Ny forskningsrapport

Det viser et studie foretaget af Den Kongelige Akademi og Aalborg Universitet. I projektet har forskerne regnet på, hvor meget CO2 byggeriet af det nye boligområde Århusgadekvarteret i Nordhavn har udledt fra start til slut, og udbredt disse data over al nybyggeri i staden. Konklusionen er at nybyggeriet i København udleder, hvad der svarer til 374 procent af Danmarks samlede årlige CO2-budget for boligbyggeri.

Harme i provinsen

Forskningsrapportens resultater vækker harme i provinsen. Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard kalder tallene »ekstremt voldsomme«.

»Det er en øjenåbner, at hovedstaden udgør så stor en klimabelastning, når det kommer til udledningen fra nybyggeriet, og man bliver fra politisk side nødt til at forholde sig til tallene. Der bliver kort sagt bygget for uhensigtsmæssigt, og det harmonerer jo på ingen måde med de grønne ambitioner, vi har forpligtet os til som nation for at kunne leve op til Paris-aftalen,« siger han.

Lektor ikke overrasket

Jan Karlshøj, der er lektor ved DTU Construct, er ikke overrasket over, at tallene er så høje:

»På den ene side kan man ikke komme uden om, at byggebranchen en kæmpe klimasynder, og på den anden side er Danmark nok ikke så stor en klimaduks og så stort et grønt foregangsland, som vi, på trods af flotte grønne ambitioner på planetens vegne, ellers bryster os af at være,« siger han.

Kritik af rapporten

Samtidig kritiserer han rapporten fordi man i rapporten regner på, hvor meget et nyt kvarter samlet set udleder frem for den gængse model med at udregne udledning per bygget kvadratmeter.

»Det burde man gøre alle steder, hvor der bliver bygget nyt. Det giver et mere retvisende billede end i dag, hvor CO2-kravene opgøres per kvadratmeter for hver enkelt bygning.”

Løsningsforslag og benspænd

Lektoren peger på forskellige knapper vi har at trykke på, for at nedbringe byggeriets klimapåvirkning. Et er at vi må være beredte på at bo på færre kvadratmeter. Desuden må det være enklere at renovere gamle bygninger i stedet for at rive dem ned:

“I lang tid har man haft et meget ensidigt fokus på energiforbruget i bygninger, når man snakker om klima, og der scorer de gamle bygninger lavt. Så bliver det i sidste ende billigere at jævne husene med jorden, fordi der er så mange krav, der spænder ben,” siger lektor Jan Karlshøj.

Et tredje område Jan Karlshøj peger på er genbrugsmaterialer. Men også her er der benspænd:

»Der er to store hovedpiner ved genbrugsmaterialer, hvis man spørger bygherrerne. Den ene er, at de ofte er en dyrere løsning end at bruge nye, billigere byggematerialer. Den anden er, at ingen tør løbe risikoen, at eksempelvis en genbrugt mursten viser sig ikke at kunne holde. Det er rigtig svært at teste og sætte en standard for, fordi det netop er genbrug,« siger lektoren.

Politikkerne bør stække i arbejdstøjet

Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, mener at politikkerne på Christiansborg må få fingeren ud af fænghullet:

»[D]et her problem [burde] give genlyd helt inde på Christiansborg. Skal vi nå i mål med klimamålene, vi har forpligtet os til, kræver det, at vi som nation over en bred kam, fra land til by, begynder at bygge færre nye kvadratmeter og bygge mindre klimabelastende, end vi gør i dag.”

Afslutningsvis peger han på, hvor man kan tage fat:

“Vi kan jo starte med at gøre det mere attraktivt at levetidsforlænge de huse, der allerede står, frem for at rive ned i ét væk, og samtidigt sikre finansieringsmulighederne i landdistrikterne, så det også er attraktivt at bygge og bo dér,« siger han.