CapMan Nordic Real Estate III-fonden købte i april 2022 Stationsparken i Glostrup.. Ejendommen, der omfatter 25.884 m2 kontorplads, huser Retten i Glostrup, Kriminalforsorgen og Fødevarestyrelsen. Som en del af udviklingen af ejendommen vil CapMan Real Estates nu udskifte det eksisterende tag med et hvor solcellerne vil være integreret i tagkonstruktionen.
solcelleanlægget vil altså ikke lægges oven på det eksisterende tag, men blive en del af taget. Denne løsning vil give bygningen et mere tiltalende estetisk udtryk sammenlignet med de traditionelle solcelleløsninger.
“Den grønne omstilling påvirker arkitekturen på nye måder og giver nye muligheder. Vi er stolte af at samarbejde med CapMan om renoveringen af en bygning, hvor vi kan anvende løsninger, der bidrager til skabelsen af vedvarende elektricitet og aktivt bidrager til en mere bæredygtig fremtid”, udtaler Nikolaj Frølund Thomsen, Partner og Arkitekt hos WERK Arkitekter.
“Dette projekt viser det enorme potentiale for integreret solteknologi til at forsyne store ejendomme med strøm. Med en installeret kapacitet på 750.000 watt-peak vil soltaget generere 550.000 kWh elektricitet årligt – nok til at forsyne over en tredjedel af Stationsparken-ejendommen og svarer til det årlige forbrug for cirka 150 gennemsnitlige husstande. Ved at generere elektricitet direkte på stedet minimeres transmissionstab, hvilket yderligere forbedrer energieffektiviteten”, deler Mikkel Karlsson, CEO hos Solartag.
“Vi er glade for at se soltagsprojektet i Stationsparken blive en realitet. Dette projekt, der fremtidssikrer ejendommen, er et bevis på vores vision om at skabe en bedre fremtid gennem samarbejdsbaseret transformation til vedvarende energi. Dette ville ikke have været muligt uden det tætte samarbejde og ekspertise fra vores danske partnere”, siger Mads Diderichsen, Investment Manager hos CapMan Real Estate Danmark.
I dette projekt samarbejder CapMan Real Estate med Hovedstadens Bygningsentreprise (hovedentreprenør), WERK (arkitektonisk design) og Solar Lightning Consultants (rådgivning). Den komplette tagløsning inklusive solpaneler er designet og leveret af det danske firma Solartag.
CapMan Real Estate er registreret på Børsen i Helsinki.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024