Med købet går Davidsen fra 22 til 48 byggemarkeder. Virksomheden forventer dermed at fordoble sin markedsandel.
Davidsen og moderselskabet Kesko har indgået aftale med ejerne af henholdsvis Roslev Trælasthandel A/S, Tømmergaarden A/S og CF Petersen & Søn A/S om køb af deres byggemarkeder og øvrige aktiviteter. Alle tre virksomheder er privatejede og stod overfor et generationsskifte. Nu har de altså valgt at sælge til Davidsen A/S.
I begyndelsen af 2024 fik Davidsen A/S en ny hovedejer, idet finske Kesko købte 90% af aktierne i den danske byggemarkedskæde. Opkøbet af de tre familieejede virksomheder er direkte afledt af Keskos opkøb at aktiemajoriteten i Davidsen A/S.
– Vi er meget tilfredse med, at vi nu har indgået en aftale med de tre parter om at blive en del af Davidsen og Kesko. Når opkøbene er gennemført, bliver Davidsen en landsdækkende trælastkæde, og vi ser det som en ideel udvidelse af vores position i Danmark. Fremadrettet kan vi servicere det danske marked og de danske kunder endnu bedre, siger Sami Kiiski, direktør for Kesko’s Building and Technical Trade Division.
Nu afventer købet af Roslev Trælasthandel A/S, Tømmergaarden A/S og CF Petersen & Søn A/S godkendelse af Konkurrencemyndighederne.
Kesko ejer en række butikskæder inden for dagligvarer, byggevarer, biler og andet. Virksomheden beskæftiger cirka 18.000 medarbejdere. Keskos aktiviteter omfatter cirka 1.800 butikker i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen. Kesko er noteret på Nasdaq Helsinki og har hovedkontor i Helsinki.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025