Byggeri
2 mins read

Første svanemærkede renovering i Jylland

26/11/2024, 18:25
En af Aalborgs mest ikoniske bygninger, der tidligere har huset tobaksfabrikken og senest Aalborg Universitet, er blevet omdannet til 65 lejligheder, der nu står klar.
En af Aalborgs mest ikoniske bygninger, der tidligere har huset tobaksfabrikken og senest Aalborg Universitet, er blevet omdannet til 65 lejligheder, der nu står klar. Illustration C. W. Obel Ejendomme
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

En af de mest ikoniske bygninger i Aalborg er blevet omdannet til 65 lejligheder. Renoveringen er blevet svanemærket, en cadeau til bygherre og entreprenør for et stærkt fokus på at bevare den oprindelige konstruktion samt at mindste miljøbelastningen og energiforbruget.

Det drejer sig om den gamle tobaksfabrik, der, som navnet afslører, oprindelig blev bygget som tobaksfabrik, men som senest har været anvendt af Aalborg Universitet. Bygherre er C.W. Obel Ejendomme og for totalentreprisen stod HP Byg.

Hos C.W. Obel Ejendomme er man stolte over udmærkelsen:

”Med Svanemærket er vi blevet udfordret til at tænke på en helt ny måde, og det har stillet store krav til os og vores leverandører. Vi er stolte over at stå i spidsen for Jyllands første svanemærkede renoveringsprojekt,” siger Michael W. Henriksen, afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme i Aalborg.

Ved projektet har man i hele processen tænkt de kommende lejere ind i de færdige boliger.

”Med Svanemærket kommer der en stor bevidsthed om, hvad det er for nogle rammer, vi tilbyder dem, der skal bo i bygningerne. Vi kan godt lide tanken om, at der ikke er bygget uønsket kemi ind i bygningen, og at der er et godt indeklima, hvilket kommer lejerne til gode – både nu og her og i fremtiden”.

I Miljømærkning Danmark, som har stået for certificeringen, understreger afdelingschef Frederik Gudi Sommer-Gleerup vigtigheden af certificeringen og de bestræbelser der ligger bag.

”Det er meget glædeligt, at den første svanemærkede renovering i Jylland nu er en realitet. Både økonomisk og klimamæssigt kan det være fordelagtigt at renovere frem for at rive ned og bygge nyt, og en svanemærket renovering tager ekstra hensyn til miljø og klima og er samtidig med til at fremme cirkulær økonomi.”

Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådsmedlem (S) i Aalborg Kommune, håber at projektet kan inspirere andre i branchen til at bygge mere bæredygtigt.

”I Aalborg Kommune har vi politiske ambitioner om at bruge Svanemærket aktivt til at omstille vores byggeri til at være mere bæredygtigt […] .

En svanemærket renovering er kendetegnet ved:

  • Bygningen har et lavt energiforbrug efter renoveringen.
  • Bygningen har et godt indeklima og lave emissioner af farlige kemikalier.
  • Bygningen er miljøkortlagt, og sundheds- og miljøfarlige stoffer samt farligt affald er bortskaffet på korrekt vis.
  • Byggeprodukter, materialer og kemiske produkter opfylder høje miljø- og sundhedsmæssige krav.
  • Renoveringen har fremmet genbrug af byggeprodukter og materialer.
#aalborg #c.w. obel ejendomme
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0