Byggeri
1 min read

Himmelstræbende Horsens

19/02/2025, 10:32
Campu Tower i Horsens.
Campus Horsens får muligvis følgeskab af en 62 meter høj beboelsesejendom. Foto C.F. Møller
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

I Horsens satser man på at bygge højt. Det 67 meter høje Campus-tårn vil blive suppleret af en boligejendom på 62 meter, Horsens Tower.

Horsens Tower vil bestå af 20 etager og bag projektet står Orla Kjeld Bothe, som ejer ejendomsudviklervirksomheden Cobo. Han siger til Horsens Folkeblad:

 Vi har byggefeltet på grusparkeringspladsen og må egentlig bygge fra skel til skel. Det kommer vi dog ikke til. Vi vil hellere bygge i højden – slankt, arkitektonisk elegant og med en helt vild udsigt, siger den 79-årige projektmager Orla Kjeld Bothe til Horsens Folkeblad.

Læs også: Horsens udvider med nyt boligområde ved Gedved

Hvem der skal financiere og bygge tårnet er endnu uvist, hvilket også gælder prisen for opførelsen.

Den 3. marts i år vil Plan- og Vejudvalget i Horsens Kommune tage stilling til projektet. Hvis projektet godkendes af byrådet, forventer Orla Kjeld Bothe, at byggeriet kan påbegyndes sommeren 2026.

#horsens
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0