Soldalhus er et nyt ældrecenter i Sindal, der åbnede i november 2024. Centret rummer 96 boliger fordelt på seks enheder og har desuden et aktivitetscenter, genoptræning, sygeplejeklinik og en café.
De første beboere er flyttet ind den 4. november, og ved slutningen af måneden vil de resterende borgere være flyttet ind og alle funktioner etablerede. Det har betydet en periode med ekstra meget at gøre for ældreplejen i kommunen.
”Over de sidste måneder af byggeriet har mange af Soldalhus’ kommende medarbejdere været forbi deres kommende arbejdsplads. De har glædet sig til at indrette husene,” fortæller Nick Hjorth Hellner Nielsen, der er senior projektchef i NCC’s byggeenhed i Nordjylland under NCC Building Nordics. ”Det er også noget af en opgave for dem at drive de nuværende ældrecentre, samtidig med at de forbereder og gennemfører en flytning af deres arbejdsplads til det nye ældrecenter, så der er klar til, at beboerne kan flytte ind.”
Læs også: NCC renoverer boliger for 212 millioner i Frederikssund
I kommunen ser man frem til at tage det nye hus med dens moderne faciliteter i brug.
”Ikke nok med at Soldalhus er kommunens største ældrecenter, så rummer Soldalhus også en centerdel med både aktivitetscenter, genoptræning, sygeplejeklinik og en café drevet af borgere i beskyttet beskæftigelse. Det er første gang vi samler så mange forskellige funktioner i ét hus, og det har stillet store krav til byggeriet, da alle har forskellige behov. Det har været en spændende og til tider udfordrende proces, men vi har haft nogle rigtig gode samarbejdspartnere i bl.a. NCC,” siger Henrik Bøgeskov Lolholm, projektchef i Hjørring Kommune.
Læs også: NCC skal renovere 184 lejligheder i Taastrupgaard
Kommunen har sigtet mod at der skulle anvendes bæredygtige materialer. Bygningernes ydervægge er opført med trækassetter, som er beklædt med træ i termowood, mens enkelte ydervægge og indervægge udføres i genbrugstegl. I alt er 32.560 genbrugsteglsten og 23.000 teglstensskaller blevet genbrugt i byggeriet af ældrecenteret.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025