Der har været stor udskiftning i virksomhedens allerhøjeste lag i de senere år, hvilket har vakt en del undren. Og nu har virksomheden i en børsmeddelelse altså bebudet en ny udskiftning.
Denne gang har bestyrelsen udset Rasmus Untidt som ny administrerende direktør. Rasmus Untidt er for nærværende selskabets finansdirektør, men overtager nu stafetten efter Steffen Baungaard, der kun sad ti måneder i førersædet.
I onsdagens børsmeddelelse fortæller bestyrelsesformand Carsten Dilling, at Steffen Baungaard har spillet en vigtig rolle i forhold til arbejdet med at afvikle nogle af de internationale aktiviteter.
– Nu er afviklingen af den internationale forretning så langt fremme, at han med god samvittighed kan træde fra, lyder det.
Da Steffen Baungaard blev udnævnt til administrerende direktør i november sidste år blev Carsten Dilling af EjendomsWatch spurgt, om virksomhedens politik med konstant udskiftning af topposten ville fortsætte. Han svarede:
– Vi er på et punkt nu, hvor vi kan kigge lidt længere frem.
Men det blev altså kun ti måneder de kunne kigge frem.
Carsten Dilling siger om den nyudnævnte koncernchef:
– Rasmus har stærke strategiske og finansielle kompetencer, gode lederegenskaber og et dybt kendskab til koncernen. Han er om nogen optaget af at skabe de bedste rammer for ledelserne i vores forretningsenheder, så vi kan skabe værdi for aktionærer, kunder og partnere.
Så må vi se hvor længe han bliver siddende.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024