En gruppe frivillige i en forening for tidligere misbrugere, der var hyret til at rive skuret ned, da det kollapsede og dræbte en 51-årig mand. Arbejdstilsynet peger nu på en række problemer og kalder det »grov overtrædelse« af sikkerheden.
Det var frivillige fra foreningen »Vejen til Frihed«, der arbejdede i bygningen i Fredericia, da den i sidste uge styrtede sammen og dræbte en 51-årig mand og en 36-årig man kom til skade. Foreningen hører under den frivillige organisation »Solstrålen«, som hjælper personer, der har forladt misbrug.
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i sagen og kan afsløre, at en gruppe af frivillige fra foreningen omtalt som »slæbegruppen« havde påtaget sig nedrivningsopgaven.
“Slæbegruppen er en gruppe af frivillige under foreningen, der udfører forskellige mindre opgaver og på den måde tjener penge til foreningen. Typiske opgaver er at bygge scener op og tage dem ned for forskellige spillesteder i byen. Her havde de fået en opgave med at nedbryde et skur på Nordre Kobbelvej 10, 7000 Fredericia ved en virksomhed, som de før havde udført småopgaver for”, lyder det i arbejdstilsynets rapport.
Virksomheden, som opgaven blev udført for, er Fredericia Smede- & Maskinfabrik. Det er ikke lykkes Jyllands-Posten at få svar på henvendelse.
Læs også: Dødssilo – horrible arbejdsvilkår
Det lyder videre i arbejdstilsynets rapport:
“Det var en usædvanlig opgave for slæbegruppen, da de normalvis ikke beskæftigede sig med nedbrydning af bygninger. De havde ikke forventet at opgaven var så stor, som den var. De fem beskæftigede havde planlagt, at de ville nedtage beklædningen af siderne og dernæst vælte skuret ved at skubbe til det med en truck, som de kunne låne af virksomheden, der havde hyret dem til opgaven. Det var ikke gennemtænkt yderligere.”
Inden bygningen kollapsede, havde de frivillige fjernet isolering, plader og beklædning ud- og indvendigt.
Læs også: 200 håndværkere i livsfare
“[De havde] ikke rørt ved nogle bærende dele. De manglede at fjerne få plader af indvendigt, da skuret kollapsede. Da skuret begyndte at kollapse, var de tre beskæftigede under taget. Den ene nåede ud af døråbningen, og de to andre blev klemt under tagkonstruktionen, da den faldt ned.”
Arbejdstilsynet dom er klar: “Grov overtrædelse”
Det eneste sikkerhedsudstyr gruppen havde fået var sikkerhedssko. Ingen i gruppen havde “forudsætninger eller erfaring” med nedbrydningsarbejde.
“De havde ikke fået at vide, hvordan det konkrete arbejde skulle udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025