Byggeri
2 mins read

Kom til VVS'25 i Odense den 21.-23. maj

5/05/2025, 11:33
Deltagere ved VVS-messen.
Over 180 udstillere fylder hallerne med ny teknologi og aktuelle løsninger. Foto: Odense Congress Center
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Den 21.-23. maj 2025 fylder VVS-messen igen Odense Congress Center og den nærliggende Jyske Bank Arena. I år er temaet “Smarte og energieffektive løsninger for en grønnere fremtid”. Med over 180 udstillere ser branchen frem til et program med ny teknologi, relevante løsninger og rig mulighed for at styrke relationerne i hele VVS-branchen.

Fokusområder

– Med årets tema sætter messen fokus på de løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen. Det handler om at spare energi, tænke smartere og samtidig skabe høj komfort – både for dem, der installerer, og dem, der bruger det, siger Michael Helm, projektleder for VVS’25.

Energieffektivitet, smarte styringssystemer, sensorteknologi, Smart Home-løsninger og IoT vil være nogle af de centrale nøgleord.

Selvfølgelig vil der også være fokus på vand. Rent drikkevand en knap ressource. Derfor fylder vandbesparelse stadig. Ny teknologi, små justeringer i styring og design gør en mærkbar forskel for både forbrug og komfort.

Samtidig stiger behovet for nye løsninger til regnvand. Hyppigere og kraftigere regnhændelser lægger pres på vores bygninger og systemer, og det kalder på smartere håndtering.

– Der er en tydelig bevægelse i gang. Vand bliver tænkt mere strategisk, både det vi tapper, og det der falder. Det handler om at bruge det bedre, og jeg glæder mig til at se de løsninger, som udstillerne har med på messen, siger Michael Helm.

På programmet

Torsdag den 22. maj 2025 optager TEKNIQ Arbejdsgiverne en liveudgave af deres podcast HØRT! med fokus på, hvordan man fastholder medarbejdere i en tid med mangel på hænder. Resten af programmet på Fagscenen byder blandt andet på oplæg fra Energistyrelsens Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, Videnscenter for Håndværk og bæredygtighed, Teknologisk Institut, DANVAK og Miljø- og ligestillingsministeriet.

Netværk

– VVS’25 handler ikke kun om at se ny teknologi. Det handler lige så meget om at mødes. Det er her, du deler viden, får nye idéer og styrker relationer, der kan blive afgørende i dit næste projekt, siger Michael Helm.

Du kan allerede nu få fingrene i din gratis billet til årets største begivenhed, VVS’25, på vvs-messen.dk

Fakta om VVS’25:

  • Det er 17. gang VVS-messen afholdes
  • 4 haller inkl. Jyske Bank Arena
  • 15.000 m2 udstillingsareal
  • Fagscene med tidsaktuelle indlæg
  • 185 udstillere
  • VVS-messen arrangeres af Odense Congress Center og brancheorganisationen VELTEK
#messer #odense #odense congress center
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0