Byggeri
2 mins read

Laksegadekvarteret får facelift for en lille milliard

15/05/2025, 10:11
Vue langs Bremerholm i Københavns centrum.
Vue ned ad Bremerholm som gaden forstilles at se ud efter ansigtsløftningen. Illustration: Praksisarkitekter

Seksten historiske bygninger i området mellem Kongens Nytorv og Bremerholmen i det centrale København skal have en makeover.

Den ikoniske bygning på Bremerholm 33, mest kendt som Danske Banks tidligere hovedkvarter, er den første der står i tur. Bygningen skal frem over huse kontorer og butikker og vil blive ført tilbage til sit oprindelige look.

I et område bestående af Holmens Kanal, Bremerholm, Asylgade, Laksegade og Vingårdstræde skal der udvikles et samlet og varierende bykvarter. Dette vil omfatte detailhandel, restaurationsvirksomhed, kontorlokaler, et parkeringsanlæg samt et hotel. Området har inklusive kældere et samlet etageareal på 50.200 m2. Området ventes at stå færdigt i 2028.

CEO i Thylander Gruppen, Bjarke Mikkelsen, udtaler:

– Vi begynder med Bremerholm 33 og arbejder os videre gennem projektet derefter. Laksegadekvarteret får også en helt ny plads, en ny passage mellem Holmens Kanal og Laksegade, træer, [grønne områder], ny gadebelægning og flere nye byrum. Det er en total forvandling af et tidligere lukket område.

Fakta:

  • Bygherre
  • Anpartsselskabet Holmens Kanal, som ejes af:
    • AWL Properties I (Luxembourg-baseret investeringsfond)
    • Thylander Gruppen (dansk projektudvikler)
    • KanAm Grund Group (tyskbaseret kapitalforvalter)
    • En tysk, erhvervsbaseret pensionskasse for læger.
  • Thylander Gruppen og KanAm Grund Group leder projektet på vegne af ejerkredsen.
  • Arkitektur:
  • Elgaard Architecture: Hovedrådgiver på arkitektur
  • Praksis Arkitekter: Ansvar for bygningernes udvendige dele
  • Signal Arkitekter: Indretningsarkitekt
  • Cobe: Landskabsarkitekt
  • Ingeniør:
  • Artelia: Hovedrådgiver på ingeniørdelen
  • EKJ: Underrådgiver på ingeniørdelen
  • Bygherrerådgivning:
  • Dominia
  • Emcon
#artelia #cobe #dominia #ekj #elgaard architecture #emcon #holmens kanal #laksegadekvarteret #praksis arkitekter #signal arkitekter #thylander
Agner Clausen