Efter ni år som administrerende direktør ønsker Thomas Bolding Rasmussen at forlade direktionsgangen til fordel for nye kræfter. Han fratræder sin stilling den 31. marts 2025.
Egil Hogna, Koncernchef for det norske moderselskab Norconsult AS, udtaler i en pressemeddelse:
– Jeg vil først og fremmest takke Thomas, og den danske ledergruppe for den indsats, de og teamet har lagt i at opbygge Norconsult som virksomhed i Danmark. Norconsult er en solid virksomhed, der nu træder ind i en ny fase i Danmark, og det er vi naturligvis rustet til.
Der er endnu ikke fundet en permanent afløser for Thomas Bolding Rasmussen, men indtil da vil Jess Sørensen, som i dag er direktør for søsterselskabet Nordic Office of Architecture i Danmark, træde ind som fungerende leder.
– Jeg er taknemmelig for, at Jess har takket ja, til at træde ind som fungerende leder, frem til en ny og mere permanent løsning er på plads. Jess er uddannet ingeniør, har bred erfaring og har gennem årene vist imponerende resultater. Derudover kender han både Nordic og Norconsult vældig godt. Arbejdet med at søge efter en ny leder er startet, og vi er særligt på jagt efter kandidater, som kan videreudvikle det gode fundament, som allerede er etableret, og som også er klar til at bringe selskabet videre ind i en ny epoke med videre vækst og udvikling som et stort, børsnoteret selskab, siger Egil Hogna.
– Jeg er utrolig stolt og taknemmelig for den tid, jeg har haft i Norconsult og for, hvad vi i fællesskab har opbygget i Danmark. Jeg er imponeret over alle mine dygtige kollegaer i både Nordic og Norconsult, og jeg føler mig vældig tryg ved, at de er i stand til at videreføre og videreudvikle den forretning, vi allerede har i dag, afslutter Thomas Bolding Rasmussen.
Selskabet oplyser i pressemeddelelsen ikke noget om Thomas Bolding Rasmussens planer for fremtiden.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025