Byggeri
2 mins read

Nyt Hospital Bispebjerg - etage sløjfes

6/02/2025, 10:28
Nyt Hospital Bispebjerg. Hovedindgang
Nyt Hospital Bispebjerg. Hovedindgang. Illustration: NHB
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Man kan næsten ikke sige ‘supersygehus’ uden i samme sætning at sige ‘skandaleramt’. For budgetoverskrivelser er snarere reglen en undtagelsen. Det gælder også Nyt Hospital Bispebjerg. Her overskrides budgettet med 1,5 milliarder, vel at mærke, hvis man sløjfer den øverste etage. I modsat fald vil ekstraregningen lyde på 1,8 milliarder.

Læs også: Ny aftale: Supersygehus bliver en milliard dyrere

Jyllands-Posten har spurgt professor emeritus i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, hvorfor budgettet er eksploderet. Han vurderer:

1. Region Hovedstaden har generelt haft udfordringer med at styre sine hospitalsbyggerier. Man har kort sagt haft for mange ønsker i forhold til pengene, der var til rådighed. 

2. Byggeriet gik i gang i 2014, mens der var et byggeboom i Danmark. Derfor var det svært at indhente fordelagtige tilbud. 

3. Der har været udfordringer på grund af fredede bygninger, som har gjort byggeriet mere kompliceret end at opføre f.eks. Aarhus Universitetshospital, der i stor grad skete på en bar mark.

Læs også: Nyt OUH – dagbøder nærmer sig 400 millioner

Det er ifølge Kjeld Møller Pedersen dog ikke nogen undskyldning, for regionen har jo vidst, at byggeriet ville være kompliceret på grund af beliggenheden.

Indgrebet med at sløjfe en etage vil bringe sengekapaciteten ned fra oprindeligt 517 til 463. Professoren mener dog ikke at det er noget videre problem. Han peger på at man valgte samme løsning i forbindelse med byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup og siger:

Læs også: Vandt udbud på 18 milliarder ved mafiøse metoder

“Dengang var det en tilbagevendende diskussion, om det efterlod nok sengepladser. Men jeg har ikke hørt om nogen problemer, og det hænger nok sammen med, at indlæggelsestiden for patienter er faldet.”

Læs også: Norge udelukker storentreprenør efter skandaler i Danmark

Kjeld Møller Pedersen fastholder også at beslutningen om at bygge supersygehuse i Danmark var en god ide:

»Ja, det var. Der var blandt andet et klart behov for at skabe en ny akutmodtagelse. Vi har faktisk fået en ganske fornuftig sygehusstruktur.”

Kjeld Møller Pedersen har siddet som ekspert i det såkaldte Erik Juhl-udvalg, der har ydet rådgivning i forbindelse med de massive investeringer i nye sygehusbyggerier.

#københavn #nyt hospital bispebjerg #region hovedstaden
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0