Bygningen skal foruden at fungere som kirke også være et kulturcentrum for Ørestadens beboere.
En ny kirke er ikke hverdagskost i København. Det er faktisk 30 år siden, der sidst er blevet opført en kirke i hovedstaden. Onsdag den 4. juni 2025 blev det første spadestik taget.
Ørestad er blevet en stor bydel med så mange indbyggere, at det har givet mening at etablere et nyt kirkesogn, Ørestad Sogn. Og nu skal der derfor bygges en kirke i sognet.
Bygningen bliver tegnet at Henning Larsen Architects, og ambitionerne er høje. Målet er at bygningen foruden at fungere som kirke også skal være et kulturcentrum for Ørestadens beboere.
Ud kirken skal huse et kapel, en afskærmet gårdhave, et kirkekontor og uformelle kulturelle rum, der kan bruges til fællesspisning, små koncerter, yoga, dans og foredrag.
Læs også: Snart flytter kirken hjemmefra
Nina la Cour Sell, partner i Henning Larsen Architects, fortæller om tankerne bag ved byggeriet:
– Mange mennesker søger i vores tid ud i naturen, når de har brug for eftertænksomme og spirituelle øjeblikke. Oplevelser der tidligere i høj grad blev søgt i kirkerummet. Vi har, med Ørestad Kirke, ønsket at genopdage kirkerummet og funktionen, så det tilpasser sig vores nutid. Vi fik idéen til at skabe et fleksibelt og inkluderende samlingssted inspireret af lysninger i skoven og dagslyset, der filtreres gennem træerne. Her er træ som materiale centralt, og det fungerer på den måde som symbolsk bærer af både sociale og kulturelle værdier.
Læs også: Første spadestik til Vejles nye kulturhus
Hos entreprenør Züblin A/S glæder man sig til at kaste sig over et projekt, som er lidt ud over det sædvanlige:
– Det er en ret kompliceret proces, især på trædelen. Vi kommer til at bringe alle kompetencer i spil, og det bliver superspændende. Det kræver noget af alle parter, både rådgivere og leverandører, for vi skal opføre noget, vi ikke ser så ofte. Vi må i øvrigt rose bygherren for valget af gode, gedigne materialer. Det er både en bygning, der skal bruges, og som skal ose af kvalitet – der er ikke sparet på noget. Kirkerummet bliver eksempelvis helt fantastisk med ovenlysvinduer øverst i tårnene. Det er virkelig spændende og visionært at være med i dette byggeri.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025