I en landsby nær Sønderborg har to teenagebørn udført livsfarligt asbestarbejde, uden nogen form for værnemidler eller faldsikring. JyskeVestkysten har talt med naboerne til ejendommen.
Naboer fortæller at arbejdet med nedrivning foregik om aftenen. Det er næppe et tilfælde, at arbejdet blev udført i mørket, mener naboerne. Ifølge dem var det som om, man ønskede at skjule den ulovlige aktivitet. Børnene arbejdede uden helt uden værnemidler, som støvafvisende arbejdstøj, hjelm eller åndedrætsværn, ubeskyttede mod det kræftfremkaldende asbeststøv.
Arbejdstilsynet konstaterede hurtigt den ulovlige og livsfarlige aktivitet og udstedte 14 strakspåbud til det ansvarlige nedbrydningsfirma.
Ejerne af ejendommen, Petra og Nick Horup, nægter at udtale sig til JydskeVestkysten.
Avisen har kontaktet Nick Horup for at høre, hvor meget parret har været opmærksom på nedbrydningsfirmaets skødesløse omgang med asbestplader. Det blev en kort samtale:
– Jeg er på ferie og gider ikke bruge den på at tale med dig, var Nick Horups første bemærkning.
Vil du ikke høre, hvad jeg vil spørge dig om?
– Nej, det behøver jeg ikke. I har det jo med at jagte os. Jeg ønsker ikke at tale med JydskeVestkysten, for I skriver aldrig noget positivt om mig og min familie, så jeg vil bede dig om aldrig mere at kontakte mig. Jeg lægger på nu, og så må du have en god dag.
Nick Horup er en del af Horup-familien, der driver virksomheden Horup Byg, som står bag planerne om et 15 etager højt hotel- og boligbyggeri ved navn Hvalen langs Kystvejen i Aabenraa.
Arbejdstilsynet har underrettet politiet, Skattestyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Odsherred Kommune og Sønderborg Kommune om sagen.
Det har ikke været muligt for JydskeVestkysten at få en kommentar fra nedbrydningsfirmaet.
17-10-24 Erhvervsmand Nick Horup retter nu kritik mod virksomheden LM Multiservices, der står for nedrivningen af den farlige asbest.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024