Marc Laursen har de seneste knap ti år interesseret sig indgående for regnskabsposten igangværende arbejder. Han fik smag for dette, da han fra 2015 til 2020 arbejdede hos BDO Danmark og sideløbende studerede på CBS. En af revisionshusets kunder var en større sjællandsk entreprenør, som Marc Laursen også kom til at arbejde med. 2021-2022 var han Financial Controller hos Heimstaden og efter et par år som CFO hos Aety, er han nu tilbage i bygge- og ejendomsbranchen på fuld tid.
”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen.
”Jeg befinder mig allerede godt her hos Skou Gruppen, hvor kulturen er, at vi skal have det sjovt, mens vi gør et godt stykke arbejde. Den der kombination af en uformel flad organisation og høje faglige ambitioner passer rigtig godt til mig,” siger Marc Laursen.
Han tillægger:
”Et af de forestående projekter er, at vi skal have et nyt ERP-system. Men det er vigtigt for mig, at vi i økonomiafdelingen hele tiden supporterer den daglige drift og ledelsen med indsigt og et godt grundlag for beslutninger,” siger Marc Laursen.
I sit nye job har Marc Laursen ansvar for økonomistyring, ledelsesrapportering, bogholderi, regnskab, indkøb, løn og administration og et team på fire medarbejdere.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025