Byggeri
2 mins read

SUH: Nyt sengeafsnit til en halv milliard

16/01/2025, 10:18
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen tager spadestik med en gravko
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen tager første spadestik med en gravko. Foto: Katrine Marie Kragh, Region Sjælland
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Byggeriet af det nye sygehus ventes færdig i 2028. I alt investerer Region Sjælland 800 millioner i et moderne universitetshospital på Falster. Heraf vil størstedelen, 539 millioner blive lagt på et nyt sengeafsnit med 162 senge.

Samme sundhedstilbud til alle

Sjællands Universitetshospital en helt afgørende brik i den store sundhedsreform, som blandt andet indebærer, at borgere skal have adgang til de samme sundhedstilbud, uanset hvor de bor.

Læs også: Ny aftale: Supersygehus bliver en milliard dyrere

–  Lige nu står sundhedsvæsenet og regionerne overfor en sundhedsreform, som skal sikre sundhed for alle. At alle kan få den gode trygge behandling, når der er brug for det. Uanset hvem man er. Uanset hvor man bor, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

– Det er et stolt øjeblik for mig, fordi vi med første spadestik til den nye sengebygning sætter en tyk streg under betydningen af sygehuset her i Nykøbing Falster. Det er Danmarks mest nødvendige akutsygehus, supplerer sygehusdirektør Ricco Dyhr, Sjællands Universitetshospital.

Fakta om byggeriet

  • Den nye sengebygning P omfatter ca. 14.000 m2 og får seks etager til sengeafdelinger med i alt 162 moderne sengepladser. Den øverste etage bliver i første omgang bygget som en råhus-etage, der først indrettes senere. 
  • I 2028 flytter Børne- og Ungdomsafdelingen, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Afsnit for Lungesygdomme og Geriatrisk Afsnit ind. Dermed fraflyttes de gamle flersengsstuer  i det oprindelige sygehus fra 1957, og de fleste patienter får enestue.
  • Sengebygningen er en del af anden etape af en fuld modernisering af sygehuset. I første etape indgik den sengebygning, der stod klar i 2018. Moderniseringen fortsætter senere med bl.a. en ny operationsgang.
  • Ligesom i dag kommer sygehuset i fremtiden til at have i alt ca. 1300 medarbejdere og ca. 240 sengepladser. Dertil kommer sengepladserne i Akutafdelingen. 

#falster #region sjælland
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0