Byggeri
2 mins read

XL-BYG Cirkulært: Genbrug og genanvendelse af træ og elværktøj på byggepladser

19/06/2024, 09:21
XL-BYG Cirkulært: Genbrug og genanvendelse af træ og elværktøj på byggepladser
Billede: Kurniawan Eka Saputra/Unsplash.
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Byggebranchen er i en periode med omstilling. Branchen sætter et stort CO2-aftryk, og det vil en af branchens aktører gøre noget ved. XL-BYG lancerer et cirkulært koncept, hvor den landsdækkende byggemarkedskæde vil afhente brugt træ og recirkulere det. XL-BYG vil herudover gøre det nemmere for kunder at aflevere brugt elværktøj til genbrug og genanvendelse. Desuden kan 2 XL-BYG forretninger levere genbrugt tegl til kunder i hele Danmark.

Træaffald fra byggepladser får nyt liv

XL-BYG Cirkulært tilbyder en løsning til håndtering af træaffald fra byggepladen. Byggemarkedet leverer et bur til træ, som du kan fylde med genbrugeligt og genanvendeligt træ. Når buret er fyldt, bliver det videresendt til REMONDIS, som sikrer en korrekt håndtering og sortering.

“Vi oplever, at vores kunder hungrer efter løsninger, der gør genbrug og genanvendelse af byggematerialer nemmere. De vil gerne kunne aflevere noget af det til deres lokale byggemarked,” fortæller Henning Stausgaard, direktør i XL-BYG Rødovre Trælast.

Der er mange fordele ved at genbruge og genanvende træ fra byggeri. Byggepladsen får styr på træaffaldet og bidrager til en mere bæredygtig byggeproces. Indsatsen kan give point i DGNB-byggeri, da XL-BYG leverer en rapport over det afhentede træ. Således bidrager affaldstræet til at nedsætte byggeriets miljøaftryk. Træ som kan genbruges sendes til erhvervs- og produktionsskoler, mens beskidt træ genanvendes. Ubrugeligt træ sendes til energinyttiggørelse.

Udover træaffald kan man også aflevere brugt elværktøj, som REMONDIS håndterer med henblik på genbrug eller genanvendelse.

I XL-BYG Ryomgård og Vorup ved Randers kan man desuden købe cirkulære teglsten til genbrug i tagkonstruktioner. XL-BYG leverer cirkulære tegl til kunder i hele landet.

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0