Ejendomsudvikling
3 mins read

Nrep vil opbygge milliardportefølje i svensk plejesektor

7/05/2025, 16:10
Portræt af Anders Borg og Dan Sehlberg, medejere af Sehlhals og Carl-Adam von Schéele, chef for Nrep Sverige.
Anders Borg (tv) og Dan Sehlberg (th), medejere af Sehlhals og Carl-Adam von Schéele (mf), chef for Nrep Sverige: Foto: Sehlhall
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Som en del af partnerskabet bliver Nrep over tid majoritetsejer af Sehlhall, mens partnerskabet og kapitaltilførslen gør Sehlhall i stand til at skalere sin drift og udbygge en portefølje af ejendomme til langsigtet forvaltning. 

Langsigtet partnerskab

– Investeringen i Sehlhall er starten på et både langsigtet og aktivt partnerskab. Der vil i årene fremover opstå en stigende efterspørgsel på velfærdsløsninger og udbygning af plejesektoren, og vi er med dette partnerskab godt positionerede til at bruge vores erfaring og ekspertise til at gøre en forskel.  Vi har fulgt Sehlhall  tæt gennem årene og har også arbejdet tæt sammen med virksomheden tidligere med stor succes. De har etableret sig som en absolut markedsleder inden for bæredygtige plejefaciliteter, og sammen vil vi nu løfte virksomheden til nye højder ved at opbygge en større og mere langsigtet portefølje, siger Rune Kock, CEO i Nrep.

Læs også: Bygger plejehjem for over en milliard

Portefølje skal øges til fem milliarder

I første omgang er målet i de kommende fem år at opføre mindst 40 nye plejehjemsbyggerier, hovedsageligt ældreboliger, i kommuner med et voksende behov for ældrepleje. Den samlede værdi af porteføljen ventes at ligge på cirka fem milliarder danske kroner.

– Med Nrep som ny medejer får Sehlhall den ideelle investeringspartner til at styrke vores evne til at eksekvere. Denne kapitaltilførsel gør os i stand til at fortsætte med at udvide vores eksisterende portefølje med yderligere ejendomme og udvide vores kapacitet på lang sigt. Vi er stolte over at øge vores bidrag til at imødekomme de fremtidige udfordringer i Sveriges demografi. Det er både vigtigt og inspirerende, siger Dan T. Sehlberg, administrerende direktør og grundlægger af Sehlhall.

Læs også: Nrep køber boliger for 560 millioner i Ørestaden

Nrep har erfaring med at investere i ældrepleje i hele Norden inden for platformen Altura, som i dag forvalter godt 60 ældreboliger.

Status

Sehlhall er en etableret aktør med kompetence inden for udvikling af plejehjemsbyggerier. Selskabet har i øjeblikket to store ældreboliger og to bofællesskaber under produktion. I løbet af efteråret planlægges byggestart for yderligere fire ældreboliger og lige så mange bofællesskaber. I alt har Sehlhall sikret omkring tyve projekter – hvilket udgør cirka halvdelen af de mindst 40 ejendomme, der planlægges opført i de kommende fem år.

Læs også: Svensk ejendomsinvestor entrer det danske marked

For at understøtte virksomhedens fortsatte vækst og langsigtede mål, vil Sehlhalls bestyrelse, ledet af den tidligere svenske finansminister Anders Borg, blive styrket med repræsentanter fra Nrep. Ud over Anders ​​Borg ejes Sehlhall af grundlæggerne Dan T. Sehlberg og Petter Hallenberg sammen med Stena Fastigheter, Carl-Henric Svanberg, Ulf Adelsohn, Thord Wilkne og Johan Andersson.

#nrep #sehlhall #sverige
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0