Energi CO2 udledning
1 min read

450 millioner til CO2-fangst i København

10/09/2024, 09:29
450 millioner til CO2-fangst i København
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Københavns Borgerrepræsentation afsætter 450 millioner til CO2-fangst og grøn energi. Det er godt nyt for klimaet, mener HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Hvis HOFOR får del i denne støtte vil man i 2030 kunne have installeret et CO2-fangstanlæg på Amagerværket, som vil betyde en reduktion af CO2 udledningen med 900.000 tons om året. For at få et billede af omfanget af denne besparelse kan man sætte det op imod den årlige udledning af CO2 fra transportsektoren i København, som forventes at komme til at ligge på 600.000 tons i 2026.

HOFORs bestyrelsesformand, Susanne Juhl, kommenterer budgetaftalen:

“Det er et fantastisk vigtigt skridt, når et bredt politisk flertal i København har sat penge af til CO2-fangst og arbejdet med at opfylde kommunens ambitiøse målsætning om at skabe en CO2-positiv kommune i 2035. At fange og lagre CO2 – i stedet for at udlede den i atmosfæren – bidrager markant til Københavns Kommunes nye klimaplan. Og dermed også til, at Danmarks samlede udledninger kommer tættere på regeringens 2030-mål om en reduktion i CO2-udledningen på 70 pct. Det er jeg meget stolt over at bidrage til.” 

#co2-fangst #co2-udledning #hofor #københavns kommune
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0