Energi
2 mins read

Ældste havvindmølleparker kan fortsætte med at producerer el

27/06/2025, 09:40
Luftfoto af Middelgrundens Havvindmøllepark ved København.
Energistyrelsen har givet fornyet elproduktionstilladelse til blandt andet Middelgrundens Havvindmøllepark ved København. Foto: HOFOR

To af landets ældste vindmølleparker har fået tilladelse til at producere strøm i henholdsvis 10 og 25 år. Det meddeler Energistyrelsen i en pressemeddelelse. Det drejer sig om Nysted Havmøllepark, som ligger ud for Lollands kyst, samt Middelgrunden Havvindmøllepark, der ligger ud for København.

Grønt lys fra Energistyrelsen

De to ejerkredse har ansøgt Energistyrelsen om forlængelse af tilladelse til elproduktion ved de respektive havvindmølleparker. Styrelsen har godkendt forlængelsen, med krav om uvildig undersøgelse af møllernes levetid og et skærpet årligt serviceeftersyn.

Læs også: Eksport af energiteknologi når nye højder

”Det er positivt, at over 20 år gamle havvindmøller får muligheden for at fortsætte med at producere grøn strøm mange år frem. Det er først og fremmest gavnligt for den grønne omstilling. Men det er også bæredygtigt ud fra et ressourcehensyn, at anlægget på sikker og forsvarlig vis kan fortsætte sin drift i længere tid”, siger Stig Uffe Pedersen, Vicedirektør i Energistyrelsen.

Fakta om vindmølleparkerne

Nysted Havmøllepark

  • Ejere: Ørsted, PensionDanmark og Stadtwerke Lübeck
  • Størrelse: 70 møller
  • Produktionskapacitet: 161 MW

Middelgrunden Havvindmøllepark

  • Ejere: HOFOR og Middelgrundens Vindmøllelaug
  • Størrelse: 20 møller
  • Produktionskapacitet: 40 MW

#energistyrelsen #hofor #middelgrunden havvindmøllepark #nysted havmøllepark #Ørsted #pensiondanmark
Agner Clausen