Energi Batteri
2 mins read

Pilotprojekt for lagring af vedvarende energi

18/12/2024, 10:33
Kraftværket på Rønne havn
Kraftværket på Rønne havn. Foto: Bornholms Energi og Forsyning
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

På havnen i Rønne står en 20 fods container, som ikke gør meget væsen af sig. Men inde i containeren findes 18 genbrugte bilbatterier, som skal bruges til at lagre energi, for senere at anvendes ved forhøjet efterspørgsel. Etableringen af dette minikraftværk er startskuddet til et det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants – 2LIPP”. Projektets mål er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker om til lagerplads for vedvarende energi.

Containeren ankom i sidste uge til øens gamle kraftværk og skal bidrage til en fleksibel energiladning og stabilitet i øens energinet.

Læs også: Mastodontbatteri på 890 tons skal installeres på Bornholm

2LIPP-projektet handler om at få større erfaring med hvordan man kan anvende eksisterende ressourcer i kampen for en grønnere fremtid. Udviklingen af teknologien bag denne løsning er leveret af det svenske PLS Energy Systems og markerer begyndelsen på en ny æra for energilagring på Bornholm.

”Vi har nu flere års erfaring med positive resultater med genbrug af brugte bilbatterier.” siger Fredrik Stigebrandt, projektleder i PLS Energy Systems. ”Den grønne omstilling kræver hurtige og bæredygtige løsninger. Derfor er 2LIPP en spændende mulighed til at teste vores løsning i en større sammenhæng, og hjælper os på vej med fremtidig forskning og innovation.”

læs også: Van Oord udskiber 2.000 tons tunge fundamenter fra Rønne Havn

Systemet er bygget op af genbrugte lithium-ion batterier fra elbiler. Det er det første ud af tre lagringssystemer, der skal installeres i 2LIPP projektet. Senere kommer der højteknologiske svinghjul (leveret af hollandske QuinteQ Energy) og et højtemperatur saltlager (Hyme Energy), tre forskellige systemer til energilagring, energioptimering og forsyningssikkerhed i fremtidens elnet og fjernvarmeproduktion.

Claus. M. Andersen, direktør for Bornholms Energi & Forsyning, er begejstret for at være med i dette

”Med leveringen af bilbatterierne får vi taget hul på de første konkrete skridt til at transformere det gamle kraftværk til et lager for strøm fra vedvarende energi. Med 2LIPP projektet får vi mulighed for at udvikle løsninger til fremtidens energisystem på Bornholm, som også vil være med til at øge forsyningssikkerheden. Det er et af de konkrete innovationsprojekter vi har, der arbejder for et mere bæredygtigt Bornholm.”

Second Life for Power Plants – 2LIPP projekt er støttet med funding fra den europæiske unions Horizon 2020 program for klima innovative projekter med 8 mio. euro og har et totalbudget på 13,5 mio. euro. Bornholms Energi & Forsynings del af budgettet er på 2,2 mio. euro.

#2lipp #højtemperatur saltlager #pls energy systems #rønne havn #svinghjul
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0