Til trods for flere ugers melodrama, kommer virksomheden nu med en overraskende udmelding. BioCirc har nemlig opkøbt et storskaligt nordamerikansk biogasprojekt.
Udviklingsdirektør i Biocirc, Peter Juul Kristensen udtaler begejstret:
“BioCirc er stolte over at have overtaget projektrettighederne til et storskala biogasanlæg i Canada. Dermed er BioCirc på vej med sit første anlæg uden for Danmark og hermed et skridt nærmere indfrielsen af strategien om at vokse på det nordamerikanske marked.”
Læs også: Dramatisk magtopgør for åbent tæppe
Projektet hedder RimRock Renewables og sælger er Tidewater Renewables Ltd.
Jeremy Baines, CEO for Tidewater Renewables, kommenterer på anledningen til salget:
“Vi er glade for at have gennemført denne transaktion med succes og forbliver fokuseret på vores kerneforretning på anlægget til produktion af vedvarende diesel, samtidig med at vi skrider frem med forundersøgelser til projektet for bæredygtigt flybrændstof.”
Tidewater Renewables Ltd. skriver i en pressemeddelelse:
“Den samlede købspris er 7,8 millioner USD kontant, hvoraf 4,7 millioner USD blev betalt ved handelens afslutning og 3,1 millioner USD betales når visse betingelser efter handelens afslutning senest den 30. december 2025, når visse betingelser er opfyldt.”
“Vi er begejstrede over at kunne få en ledende biogasaktør som Biocirc til at indgå i et partnerskab med os. Vi har mødtes med mange udviklere og ingen har haft så stærkt et operationelt setup som Biocirc, og samtidig står det lysende klart, at de er vant til at arbejde tæt sammen med landmænd,” siger Kendra Donnelly, medejer af RimRock Renewables.
Køberen er ifølge pressemeddelelsen Biocirc Canada Holdings Inc., et datterselskab til Biocirc Group ApS.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025