Energi
2 mins read

Fjernvarme Fyn vælger COWI som rådgiver på CO₂-fangst

29/07/2024, 10:48
Fjernvarme Fyn vælger COWI som rådgiver på CO₂-fangst
Foto: Fjernvarme Fyn
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Fjernvarme Fyn har længe arbejdet frem mod at realisere etableringen af et stort CO₂-fangstanlæg på sit affaldsenergianlæg. Det skal fange omkring 90 procent af den CO₂, der stiger op af skorstenen. Det er et ambitiøst projekt. Og derfor har Fjernvarme Fyn valgt den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI som teknisk rådgiver og arkitekt på projektet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en omfattende opgave at blive klimaneutral frem mod 2030. Her spiller fangst af CO₂ en nøglerolle for Fjernvarme Fyn og for Odense”, siger Udviklingschef Kim Winther fra Fjernvarme Fyn og fortsætter:

Heldigvis kører hele projektet fuldstændigt efter planen. Og sammen med COWI er vi sikre på, at vi ved fælles hjælp kan bygge et anlæg, der bidrager til at gøre borgernes energiforsyning CO₂-neutral uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed eller med fjernvarmens konkurrencedygtighed.

Ifølge beregninger foretaget i projektets analysefase vil det være muligt at fange cirka 280.000 ton CO på Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg årligt. Efter planen skal fangstanlægget gå i kommerciel drift i 2029.

Det nye anlæg skal bidrage til Odense Kommunes mål om at være CO₂-neutral i 2030. Men projektets gavnlige effekter rækker langt videre end det.
Forundersøgelserne for CO₂-fangst fra Fjernvarme Fyns affaldsforbrændingsanlæg er gennemført i 2022 og 2023 af COWI i tæt samarbejde med Fjernvarme Fyns projektteam. Og nu skal der rykkes videre med projektet. 

Hos COWI ser man ligeledes frem mod opgaven og muligheden for at levere på et væsentligt projekt for Danmarks grønne omstilling. 

Indfangelse af CO₂, og måden vi håndterer den på, er afgørende for at få enderne til at mødes i den grønne omstilling. Det er kendt teknologi, som nu skal anvendes i stor skala, og vi er glade for at være med helt fremme, hvor udviklingen sker, som tilfældet er med dette projekt. Det er projekter som dette, der er med til at holde Danmark i front i den internationale grønne omstilling”, siger Klaus Winther Ringgaard, divisionsdirektør for Energi i COWI.

Kilde: Fjernvarme Fyn og COWI

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0