Energi Fjernvarme
2 mins read

Vestforbrændingen fordobler sin varmeproduktion

19/11/2024, 09:48
Radiatortermostat
Billede: Dansk Fjernvarme
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

39.000 kunder går fra opvarmning med fossile brændstoffer til fjernvarme. Vestforbrændingen bliver hermed den største varmeleverandør i Danmark. En del af den øgede varmeproduktion skal komme fra et geotermisk anlæg og fra spildvarme i industrien. Målsætningen er blandt andet at øge forsyningssikkerheden.

”Vi får brug for meget mere fjernvarme i fremtiden, og for at fjernvarmen baseres på flere forskellige kilder, fordi det giver en robust forsyning og sikrer forbrugerne stabile og lave priser. Her passer geotermi perfekt ind. Når forbrugerne skifter den individuelle varmekilde ud med fjernvarme, så slipper de også ud af et afhængighedsforhold til prisen på en enkelt energikilde, uanset om det er olie, gas eller el,” siger Steen Neuchs Vedel, direktør for Vestforbrænding.

Læs også: Plastrør i stedet for stålrør i kæmpe fjernvarmeprojekt

Det planlagte geotermiske anlæg skal producere 26 MW og levere strøm til 10.000 kunder. Anlægget skal ligge i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vestforbrændingen og Innargi ligger i forhandlinger med kommunen, men den eksakte placering er dog ikke bestemt, da der lige nu gennemføres seismiske undersøgelser, der skal være med til at udpege de mest velegnede steder.

Gode betingelser i Storkøbenhavn

Storkøbenhavn er særlig velegnet til at anlægge geotermiske varmeanlæg.

”De geologiske betingelser for at etablere geotermi til fjernvarme er virkelig gode i det storkøbenhavnske område. Så projektet er forhåbentligt blot det første af flere med Vestforbrænding, der skal rulle meget mere fjernvarme ud. Samtidig får vi gjort mulighederne meget håndgribelige for de andre storkøbenhavnske fjernvarmeselskaber, der også udbygger deres net og overvejer alternativer til biomasse, siger Samir Abboud, der er adm. direktør for Innargi.

Om geotermi

Geotermi udnytter Jordens indre varme, som kan findes i form af varmt vand i undergrunden. I Danmark har vi adgang til geotermiske ressourcer med temperaturer mellem 30 og 80 grader i dybder på 1-3 kilometer. Ved hjælp af dybe boringer kan dette vand pumpes op, og varmen udnyttes til at producere fjernvarme. Efter varmeoverførslen returneres vandet til undergrunden i et lukket kredsløb. Geotermi er en attraktiv energikilde, da den er vedvarende, uafhængig af vejrforhold og har et stort potentiale for at reducere CO2-udledningen. Dog er udnyttelsen af geotermi afhængig af lokale geologiske forhold og økonomiske overvejelser.

#innargi #storkøbenhavn #vestforbrænding
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0