De nye regler medfører blandt andet, at satsen for grøn pulje og VE-bonus forhøjes med henholdsvis 150 pct. og 50 pct. Det vil eksempelvis betyde, at opstilleren af et nyt solcelleanlæg på 30 MW sol, skal indbetale 3,75 mio. kr. i grøn pulje, som kommunen uddeler til lokale projekter og tiltag. Forhøjelsen skal bidrage til den lokale opbakning til vedvarende energi på land, og partierne bag klimaaftalen har lagt vægt på, at naboer og lokalsamfund også får del i gevinsterne ved opsætning af vedvarende energianlæg. Samtidig bliver det muligt for opstiller at indbetale til grøn pulje i rater samt at dele midler fra grøn pulje med nabokommuner, ligesom allokeringsfristen for grøn pulje er udvidet fra tre til fem år.
Derudover er der nye regler for beregning af VE-bonus for hybridanlæg samt den elpris, som anvendes ved beregning af VE-bonus.
Ændringerne omfatter VE-anlæg, som har opnået byggetilladelse fra den 1. juli 2024 – dog ikke for forlængelse af allokeringsfristen, der gælder alle grønne puljer.
Læs mere om kommuners og anlægsejeres indberetningspligt i forbindelse med etablering og drift af vindmøller og solceller på Energistyrelsens hjemmeside.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024