Japan interesseret i flydende havvind

Agner Clausen

0

Onsdag underskriver Dansk Industri (DI) med vicedirektør Troels Ranis i spidsen og den japanske energiorganisation Flowra en samarbejdsaftale.

Ceremonien finder sted i hovedstaden Tokyo under et erhvervsfremstød med kong Frederik i spidsen.

Det vigtigste kort på hånden

Henrik Stiesdal, som har været teknisk chef for Siemens Wind Power og i dag er teknologichef i klimateknologivirksomheden Stiesdal, ser samarbejdet med Japan, som vigtigt for at begrænse udslippet af drivhusgasser:

Læs også: Norges første vindmølle i Antarktis

– Elproduktion fra havmøller er et af de vigtigste kort, vi har på hånden til at begrænse de globale klimaforandringer. Hvis lande som Japan kan demonstrere gode løsninger på robust og effektiv elproduktion, er det i det store spil med klimaforandringer virkelig værd at lægge kræfter i.

En gamechanger

I dag kan man ikke sætte havvindmøller op på vand, som er over 60-70 meter dyb. Flydende havvindmøller er således en ny teknologi, som kan blive en gamechanger for industrien:

– Kan man lave det til flydende havvind, hvor man kan gå ud på enhver dybde, stiger det globale potentiale i havvind med en faktor ti, siger Henrik Stiensdal.

En dygtig medspiller

Han peger dog på at teknologien stadig er ny, men er overbevist om at den bliver mere rentabel. For vindmølleteknologien var i sin vorden også dyr, men blev med tiden billigere:

– Men dét, der gjorde forskellen, var, at produktionen af vindmøller blev industrialiseret. Så kom prisen ned. På flydende havvind skal vi også op i volumen. Derfor vil vi gerne samarbejde med industrilandet Japan, for de er supergode til at sætte ting i system, siger Henrik Stiesdal.

Et es i ærmet

Konkurrencen fra kinesiske vindmølleproducenter er stor. Men danskerne har et es i ærmet, for den geopolitiske situation gør, at mange foretrækker vestlige leverandører.

– Så Danmark har stor glæde af, at efterspørgslen på havvind, også i flydende form, stiger, siger Henrik Stiesdal.

I 2024 steg dansk eksport af energiteknologi til Japan og nåede et samlet beløb på 2,4 milliarder kroner. Det skyldtes en tredobling af vindenergi fra 2023 til 2024, viser tal fra DI Energi.