Efter måneders dødskrampe er Northvolt afgået ved døden her til morgen.
Allerede ved halvfemtiden forlød det fra Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot, at batterivirksomheden ville søge om konkurs.
Ifølge Sveriges Radios kilde skulle der et mirakel til for at undgå konkurs. Et par timmer senere stod det fast, at miraklet udeblev og at Northvolts skæbne således er beseglet.
Northvolt skriver i en pressemeddelelse, at bestyrelsen har vurderet, at dette er den eneste løsning, og at selskabet forsøger at skaffe finansiering til at fortsætte driften under konkursbehandlingen. Konkursboets kurator vil afgøre fremtiden for Northvolts aktiviteter og deres aktiver, herunder teknologi og produktionsanlæg.
Konkursen omfatter Northvolt AB, Northvolt Ett AB, Northvolt Labs AB, Northvolt Revolt AB og Northvolt Systems AB. Northvolt AB’s helejede datterselskaber Northvolt Tyskland og Northvolt Nordamerika indgiver ikke konkursbegæring i deres respektive jurisdiktioner.
Tom Johnstone, midlertidig bestyrelsesformand for Northvolt, kommenterer:
“Dette er en utrolig svær dag for alle hos Northvolt. Vi sigter efter at bygge noget banebrydende – for at drive reel forandring inden for batteri-, elbil- og bredere europæisk industri og fremskynde overgangen til en grøn og bæredygtig fremtid. Resultatet er særligt svært i betragtning af ikke blot niveauet af engagement og interesse, vi har haft med potentielle partnere og investorer i de seneste måneder, men også den klare forbedring og opadgående kurve, vi har set i Northvolts produktion i Skellefteå, hvor celleproduktionen fra serielle produktionslinjer er blevet fordoblet”.
“Vi er håbefulde om, at det fundament, vi har bygget – teknologien, ekspertisen og engagementet i bæredygtighed – vil fortsætte med at drive forandring i branchen”.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025