Aalborg Portland og Air Liquide får tilsagn om støtte fra EU’s Innovationsfond til etablering af CO2-fangstanlæg.
Fremstilling af cement er en proces, som udleder store mængder CO2. Aalborg Portland er faktisk den største enkeludleder af drivhusgasse i Danmark.
Men der er stort efterspørgsel efter beton i byggeindustrien. For at nedsætte emissionen er Aalborg Portland og Air Liquide gået sammen om et fælles dekarboniseringsprojekt ved navn ACCSION. ACCSION bliver en af de første komplette værdikæder for CO2-fangst og -lagring (CCS) på land i Europa. Målet med projektet er at reducere cementfabrikkens udledning fra 1,7 millioner tons om året til 1,5 millioner, når projektet er implementeret ved slutningen af 2029.
Cement er en af de industrier, der er sværest at omstille, da produktionen af hovedkomponenten klinker kræver opvarmning af kridt, som i sig selv genererer CO2. Ved hjælp af Liquides teknologi Cryocap™, vil man rense og omdanne ca. 95 % af den CO2, der udledes af cementovnene, til væske. Den opsamlede CO2 vil blive integreret i en ny rørledningsinfrastruktur til CO2-lagringsfaciliteter på land.
Potentialet er stort, og projekt ACCSION er blevet udvalgt af Europa-Kommissionen til at modtage 220 millioner EUR (1,65 milliarder DKK) i projektstøtte under EU’s Innovationsfond.
Søren Holm Christensen, CEO for Aalborg Portland, udtaler:
– Vi er stolte over, at EU’s Innovationsfond blandt flere banebrydende projekter har valgt at støtte os i etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala. Det er en game changer inden for cementindustrien, som er afhængig af CO2-fangst for at kunne opnå CO2-neutralitet, og dermed også bygge- og anlægsbranchen, da vi inden for en årrække potentielt kan producere CO2-neutral cement i Danmark. Det er en manifestation af, at vi vil være en del af løsningen på Danmarks klimaudfordringer, og med bevillingen fra EU’s Innovationsfond vil vi realisere vores 2030-klimaplan og levere den største enkeltstående CO2-reduktion i danmarkshistorien.
Emilie Mouren-Renouard, medlem af Air Liquides Executive Committee med ansvar for at føre tilsyn med aktiviteterne i Europa, udtaler:
– Vi glæder os over Europa-Kommissionens støtte til ACCSION-projektet, som illustrerer Air Liquides forpligtelse til at hjælpe sine kunder med at dekarbonisere deres aktiver i overensstemmelse med vores ADVANCE-strategiplan. At opbygge et lavemissionssamfund er en udfordring, der kræver samarbejde. Gennem dette partnerskab går vi sammen med Aalborg Portland om at udvikle håndgribelige dekarboniseringsløsninger, der bidrager til EU’s klimamål om at nå CO2-neutralitet inden 2050.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025