Energi
2 mins read

Scania ønsker at købe dele af Northvolt

26/06/2025, 10:45
Northvolt Labs udviklingscenter i Västerås.
Northvolt Labs udviklingscenter i Västerås. Bilede: Northvolt.

I går, tirsdag, kom meddelelsen om, at et første bud var lagt på det konkursramte Northvolt. Det var en udenlandsk interessent, der afgav et såkaldt indikativt bud på hele konkursboet.

Nu står det klart, at Scania også er klar til at gå ind i budgivningen, såfremt de får andre virksomheder med sig, rapportere Sveriges Radio (SR).

“Diskussionen er i gang. Vi forsøger absolut at være med. Vi tilhører dem, der er parate til at satse mest på dette, men vi kan og vil ikke gøre det selv,” siger Christian Levin, direktør for Scania, til SR.

Læs også: Potentiel opkøber af Northvolts udviklingscenter

Vælger fabrikken fra

Planen er at gå ind og købe udviklingscentret i Västerås sammen med andre aktører. Lastbilgiganten er ikke interesseret i fabrikken i Skellefteå.

“Dette har handlet om Västerås. Fantastiske forskere med en fantastisk udviklingslinje, som jeg tror vil være nødvendig for, at Europa kan være konkurrencedygtigt inden for batteridrevne køretøjer fremover,” siger Christian Levin.

Hvis det lykkes, vil det ikke være første gang, Scania køber dele af den havarerede batterivirksomhed. Tidligere i år købte Scania Northvolt Systems’ industridivision med aktiviteter i Gdansk, Polen, og i Tomteboda i Stockholm.

Teksten er en oversættelse af en artikel i vores svenske søstermagasin Branschaktuellt.

#northvolt #scania #sverige
Agner Clausen