Energi
2 mins read

Scanlines vinder pris med emissionsfri færge

11/11/2024, 10:08
Scanlines nybyggede elektriske fragtfærge Futura.
Scanlines nybyggede elektriske fragtfærge Futura. Foto: Scanlines
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

I weekenden vandt Scanlines den eftertragtede pris for implementering af bæredygtige løsning for skibsfarten.
Under Ferry Shipping Summits har man fokus på at inspirere færgerederier og havne til innovative løsninger til at begrænse CO2-udslip. Her blev Scanlines med sin nybyggede færge Futura trukket frem, som et mønstereksempel. Derfor vandt Ferry Shipping Summit-prisen i kategorien Short-Sea Ferry of the Year 2024.

Prisen vækker forståelig nok begejstring hos Scanlines:

”Vi er meget beærede over at modtage denne pris. Futura er for os som rederi et kvantespring mod vores vision om emissionsfri drift i 2040. Samtidig er Futura endnu et konkret eksempel på, at elektrisk færgedrift ikke kun er til de helt korte distancer,” siger Scandlines’ COO Michael Guldmann Petersen.

Men Scanlines vandt også en anden pris i sidste uge. Den 5. november modtog rederiet en innovationspris i Frankfurt fra det tyske selskab for transportforskning. Scandlines fik prisen for den kommende ombygning af to af de fire hybridfærger på Rødby-Puttgarden-ruten til plug-in hybridfærger.

De nævnte færger kan lynlades, således at det udelukkende tager 12 minutter at lade den strøm der kræves for 45 minutters sejlads.

Læs også: Molslinjen vedtager ambitiøse klimamål

Det er ikke første gang Scandlines modtager en pris for en færge. I 2014 fik rederiet en Shippax-pris for at have ombygget M/F Prinsesse Benedikte fra konventionel dieselfærge til hybridfærge. I 2017 fik Scandlines atter en Shippax-pris – denne gang for den nybyggede hybridfærge M/F Berlin, som var blevet indsat på Gedser-Rostock-ruten året før.

Rederiet glæder sig over at vise vejen mod en helt emissionsfri færgedrift.

”Vi er utroligt stolte over at vise vejen for en langt mere bæredygtig færgedrift,” lyder det fra Michael Guldmann Petersen.

#scanlines
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0