Tåbeligt eller genialt?

Agner Clausen

0

I januar blev der indgået en aftale mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier om at ophæve prisloftet for overskudsvarme. Der er mange meninger om, hvorvidt den nye aftale i sidste ende kommer til at sænke eller øge CO2-udslippet. Selv eksperterne har svært ved at gennemskue det. Og én ekspert sætter spørgsmålstegn ved om, at tiltaget overhovedet kommer til at gøre nogen forskel.

Kun 13% af overskudsvarmen fra industrien udnyttes til opvarmning af bygninger. Ideen bag ved aftalen er enkel. I stedet for at fyre for kragerne, ville overskudsenergien kunne nedbringe fjernvarmeværkernes forbrug af brændsel. Det lyder jo fornuftigt, men er der en hage ved det?

Læs også: Nu er det slut med at fyre for gråspurvene

En bjørnetjeneste?

Visse eksperter mener, at der er en risiko, ved at virksomheder, som anvender fossile brændstoffer, kan tjene penge på at sælge overskudsvarmen og derfor være mindre motiveret for at omstille til grønne løsninger. Det findes en uro for om salget af varmen kommer til at modvirke CO2 afgifterne som industrivirksomheder skal betale og at der kan være et incitament til at producere mere overskudsvarme end nødvendigt.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos, kalder aftalen for en »bjørnetjeneste for klimaet«. Argumentet lyder, at når man fjerner prisloftet på overskudsvarme fra produktionen, fjerner man også incitamentet for virksomheder til at begrænse produktion af overskudsvarme – og dermed også incitamentet til at reducere brugen af fossile energikilder og omlægge til grøn energi.

En god ide?

Henrik Frandsen, der er klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne mener derimod, at den nye aftale om at afskaffe prisloftet åbner for »et enormt uudnyttet potentiale«.

»Der har været et kæmpe ønske fra fjernvarmeselskaberne om at afskaffe prisloftet, og der er mange projekter derude, der har været hæmmet af det. Derfor er det vigtigt, at vi får fjernet nogle barrierer i forhold til at udnytte overskudsvarmen, og det gør vi med den her aftale,« siger han.

Læs også: Gigantiske ‘termokander’ skal sikre stabil fjernvarme

Han anerkender, at det potentielt kan lede til et øget CO2-udslip, da der findes en motivation til at generere overskudsvarme. Men han tvivler dog på, at det reelt bliver et problem og tillægger:

»Samlet set giver den indgåede aftale et potentiale for at udnytte nogle varmekilder, som vi ikke kunne udnytte ellers i dag.«

Lignende reaktion har man hos  ingeniørforeningen IDA. Her har man siden prisloftet blev fjernet ikke kunnet få armene ned. Man mener, at det skulle have været fjernet for længst. Ifølge foreningen har det for klimaets skyld nemlig »været tåbeligt«, at man på den ene side har tilladt udbygning af energislugende datacentre, mens man på den anden side har blokeret for, at forsyningsselskaberne har kunnet udnytte overskudsvarmen fra dem effektivt.

Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning og varmeforsyning ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, mener ikke at fjernelsen af prisloftet vil føre til øget produktion af overskudsvarme, da udbuddet af overskudsvarme allerede er stor i Danmark. Han tvivler dog på at tiltaget overhovedtaget har nogen betydning for CO2-regnskabet. Han forklarer:

»I takt med at vi bygger mere effektive bygninger, og fjernvarmeselskaberne digitaliserer deres net, har selskaberne fået mulighed for at reducere den krævede temperatur i deres net. Det åbner op for, at flere industrier på sigt kan levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. Samtidig vil nye potentielle energikilder komme til at fylde mere, og vi forventer en stigning i for eksempel datacentre og Power-to-X. Begge dele kan medføre rigtig store mængder overskudsvarme, som det nu bliver nemmere at udnytte.«

Han afslutter:

»Ved at udnytte overskudsvarme bedre kan det medføre en mindre belastning på vores biomasseressourcer. Det bidrager blandt andet til nogle landskabseffekter, som man også bør have med i overvejelsen – udover bare en kold kalkule om, at vi i en kort periode risikerer at få det, man kan kalde ”kunstig” overskudsvarme fra den klimabelastende industri.«

Konklusionen må være, at vi helt enkelt er nød til at vente og se, hvordan fjernelsen af prisloftet kommer til at påvirke CO2-trykket.