Energi
2 mins read

Vestas får den første havvindmølleordre i USA

11/09/2024, 11:24
Vestas får den første havvindmølleordre i USA
Foto: Nicholas Doherty/Unsplash
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

For første gang har Vestas landet en ordre på havvindmøller til USA. Ordren lyder på 54 vindmøller, til vindmølleparken Empire Wind 1, som skal ligge ud for New Yorks kyst. Vindkraftværker kommer til at have en kapacitet på 810 megawatt. Møllerne skal leveres i 2026 og 2027.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, hvor han følger Vestas, er det en skelsættende dag.

– Vi har vidst i et stykke tid, at det var på vej, men nu træder de altså ind på det amerikanske marked. Det er et marked, som på sigt kan blive rigtig, rigtig stort og ekstremt spændende for Vestas.

Hvis Donald Trump bliver valgt som præsident i USA, vil det dog være dårlige nyheder for vindmølleindustrien. Han er ikke begejstrer for grøn energi, men Jakob Pedersen mener ikke, at han når sætte kæppe i hjulet for det ovennævnte projekt.

– Han har været ude at sige, at det første, han vil gøre, når han blev præsident, var at stoppe opførslen af havvindmøller. Projektet her kommer formentlig ikke i fare, uanset hvad der sker til præsidentvalget. Men det er klart, at det er en kilde til bekymring for havvindparkudviklere i USA, siger Jacob Pedersen.

Hos Vestas er der forståeligt nok også begejstring at mærke:

– Vi er privilegerede over at samarbejde med (norske) Equinor om dette betydningsfulde projekt og forsyne dem med vores flagskibs-offshoreteknologi, siger Laura Beane direktør for Vestas i Nordamerika.

#usa #vestas
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0