I ordren ingår 60 stk. V236-15,0 MW vindmøller, og Vestas har ansvaret for levering, installation og idriftsættelse af turbinerne. Vestas vil efter etableringen af vindmølleparken stå for vedligeholdelse ifølge en 5-årig serviceaftale efterfulgt af en langsigtet driftsstøtte.
To faser A
Nordseecluster-projektet gennemføres i to faser. Den første fase af projektet, 660 megawatt Nordseecluster A, består af 44 stk. V236-15,0 MW turbiner.
Læs også: Tysk vindkæmpe har valgt Thyborøn som base
“Vi er glade for at bidrage til dette banebrydende projekt for Europas havvindsektor, hvilket er i linje med vores engagement i at fremme rene energiløsninger. Vores tak går til RWE for mange års fremragende samarbejde, som har været afgørende for at realisere dette projekt,” siger Nils de Baar, præsident for Vestas Northern & Central Europe, og tillægger:
“Vi ser frem til en succesfuld gennemførelse af Nordseecluster-projektet og til at fortsætte med at drive overgangen mod en mere bæredygtig fremtid.”
Læs også: Tysk forsyningssikkerhed kræver øjeblikkelig handling
Thomas Michel, Chief Operating Officer, RWE Offshore Wind, udtrykker på samme måde en stor tilfredshed med samarbejdet:
“Med tilføjelsen af Nordseecluster B til vores portefølje af projekter under udførelse, bygger vi havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 4,8 gigawatt. Det tætte samarbejde med vores leverandørpartnere er afgørende for den succesfulde gennemførelse af dette ambitiøse program, og vi ser meget frem til at samarbejde med Vestas på vores tyske havvindprojekt Nordseecluster.
Vindkraftanlægget ligger cirka 50 kilometer nord for øen Juist i den tyske Nordsø. Installation af vindmøllerne til Nordseecluster B forventes at ske i 2028, med kommerciel drift planlagt til at starte i begyndelsen af 2029.”
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2025