Infrastruktur
1 min read

NCC skal anlægge fjernvarme i Gladsaxe

14/01/2025, 11:40
Fjernvarmerør i tætbebygget område. NCC medarbejder
Foto: NCC
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Opgaven indebærer at lægge cirka 4,5 kilometer nye hovedledninger til fjernvarme, hvilket betyder, at op til 450 husstande vil kunne få nytte af den forbedrede varmeforsyning, når projektet er færdiggjort i 2026.
NCC står for alt fra gravearbejde til lægning af fjernvarmerør og avanceret smedarbejde.
I et tætbebygget område
Gladsaxe Kommune er tætbebygget, og det stiller store krav til både planlægning og implementering, når arbejdet skal kunne udføres uden unødigt at forstyrre beboere og trafikanter.
– Vi ser frem til at tage hul på opgaven. Med vores erfarne team og det nødvendige udstyr er vi klar til at håndtere et projekt af denne størrelse. Vi har mange års erfaring med at arbejde i tætbefolkede områder, hvor det er vigtigt at tage hensyn til både beboere og trafik. Det kræver overblik, nøje planlægning og et stærkt samarbejde, siger Michael Thomsen, direktør i Forsyning under NCC Infrastructure i Danmark.

Kontraktsummen ligger på cirka 98 millioner kroner.

Læs også: Stor graveaktivitet fører til flere graveskader

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0