Infrastruktur
2 mins read

Bravida udnævner ny regional direktør

19/06/2024, 09:16
Bravida udnævner ny regional direktør
Henrik Hougaard
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

I dag sætter Bravida navn på sin nye direktør for virksomhedens aktiviteter i Region Nord, hvilket dækker lokationer i både Nord- og Midtjylland. Således bliver det Henrik Hougaard, der skal lede service- og installationsvirksomheds aktiviteter i regionen. Henrik Hougaard bliver i sin nye stilling overordnet ansvarlig for godt 550 medarbejdere og bliver også en del af Bravida Danmarks ledelse. Henrik Hougaard kommer fra en stilling som Business Unit Director i CBRE. Han har mere end 30 års brancheerfaring fra forskellige virksomheder og vender tilbage til Bravida hvor han tidligt i sin karriere har været i 14 år.

”Jeg er virkelig stolt over at kunne byde Henrik Hougaard velkommen hjem til Bravida som vores nye direktør for Region Nord. Henrik passer perfekt ind i organisationen på både det personlige og faglige plan. Han bibringer nogle sunde, ledelsesmæssige værdier samt en lang erfaring fra branchen, hvor han har opnået nogle imponerende resultater. … Henrik er et kæmpe scoop for os, og jeg glæder mig til, at han starter,” siger Christian Alsø, CEO i Bravida Danmark.  

”Jeg glæder mig utrolig meget til at træde ind i rollen som direktør for Region Nord i Danmarks førende tekniske installations- og servicevirksomhed. … Det er en virksomhed, jeg kender særdeles godt, og som jeg glæder mig til at komme tilbage til. Bravidas ambitiøse forretningsmæssige agenda og ønsket om en endnu stærkere position i markedet var bl.a. en motivationsfaktor for mig i dette job,” siger Henrik Hougaard.

Bravida Danmark har i den seneste tid tilføjet nye kræfter til sin danske ledelse. 1. maj startede virksomhedens nye CEO, Christian Alsø og i denne uge havde Bravida Danmarks nye CFO, Charlotte Skjold Pedersen første arbejdsdag.
Henrik Hougaard har første arbejdsdag i Bravida Danmark den 12. august.

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0