Infrastruktur
4 mins read

Ambitiøst vindprojekt endt i gigantisk flop

6/12/2024, 12:21
Offshore vindmøllepark
Foto: Nicholas Doherty/Unsplash
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Nordsøen ud for Danmarks kyst siges at være det bedste sted i verden at bygge vindmølleparker. Vinden blæser konstant, og havdybden er lav, hvilket gør, at det er relativt enkelt at opsætte vindmøllerne.

Men alligevel er udbuddet af danmarkshistoriens største vindmølleeventyr end som et flop, idet ingen spillere i industrien har lagt et bud.

Green Power Denmark – manglende statsgarantier

Der peges på forskellige årsager til den manglende interesse i branchen, blandt andet makroøkonomiske forhold:

“En væsentlig forklaring er, at vindmøller er steget i pris på grund af inflationen og de stigende råvarepriser, og at renten nu er væsentligt højere, end den var for få år siden. Det presser økonomien i projekterne,” siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Men det er ikke hele fortællingen. I lande som Storbritannien, Polen og Holland er havmølleparker i udbud og her er der blevet lagt bud på projekterne. Men til forskel fra de danske udbud garanterer staten for omkostningerne for nettilslutning, og der er mulighed for statsstøtte.

Læs også: Power-to-X – meget hype ingen action

“I Danmark ved investorerne ikke, om de kan få afsat energien fra vindmøllerne til en fornuftig pris. Det går for langsomt med at få opvarmningen af vores bygninger og produktionen i industrien over på el. Og der stadig stor usikkerhed om, hvorvidt det er muligt afsætte strøm i form af brint,” forklarer Kristian Jensen, og tillægger:

“Den grønne omstilling i Danmark er lige nu gået i stå. Der bliver opstillet for få vindmøller på både hav og land, og hvis ikke den situation ændrer sig, vil vi fortsat hænge på strøm fra sorte energikilder. Politikerne er nødt til at forholde sig til, at vindmøller ikke er pengetræer. Det er redskaber, som skal gøre os uafhængige af fossil energi og fjendtlige magter.”

Brintbranchen – manglede brintinfrastruktur er en flaskehals

Hos organisationen Brintbranchen vækker den manglende interesse for vindmølleprojekterne i Nordsøen også alvorlig bekymring:

”Det er en sort dag for det grønne Danmark. Som minimum betyder denne fejlslagne udbudsrunde en forsinkelse af etableringen af nye havvindmølleparker. Endnu værre er det, at de store ambitioner om Nordsøen som Europas grønne kraftcenter nu er punkterede.” udtaler Tejs Laustsen Jensen.

Ifølge Tejs Laustsen Jensen er løsningen ikke at give statsstøtte til vindmølleinfrastrukturen, men at man til gengæld garanterer og støtter brintinfrastrukturen. Han forklarer:

”Der er et meget tæt forhold mellem havvind og brint. Businesscasen for havvind – og i særdeleshed for overplanting – bliver kun tilstrækkeligt attraktiv med mulighed for storskala brintproduktion. Men brintproduktion i den størrelsesorden kræver infrastruktur, og usikkerheden om brintinfrastrukturen har simpelthen gjort investeringen for usikker for havvindsudviklerne.”

Læs også: Forsinkelser i dansk-tysk brintforbindelse skaber bekymring

Tejs Laustsen Jensen sender pucken videre til Christianborg:

”Nu er opgaven for politikerne at få løsnet den her gordiske knude, og det kan kun lade sig gøre, hvis man fra statens side anerkender alvorligheden af manglende ny havvind og brintproduktion. Derfor skal staten nu garantere, at der bliver etableret brintinfrastruktur, så der er sikkerhed for projektudviklerne, og staten bør tillige yde anlægsstøtte som man bl.a. gør i Nederlandene. Det betyder dermed også at bookingkravet for brintindustrien helt skal fjernes.”

Man er således i energibranchen enige om at staten skal give finansielle garantier for at sætte skub i den grønne udvikling. Men enigheden hører, ikke overraskend, op, når det gælder, hvad støtten skal gå til.

Klimaministeren vasker sine hænder

På Christiansborg afviser klimaminister Lars Aagaard, at der fra regeringens side er begået fejl i forbindelse med udbuddet.

“Det er selvfølgelig virkelig skuffende,« siger Lars Aagaard til Finans, og fortsætter. “Konsekvensen er, at der bliver mindre grøn strøm til Europa. Det er grøn strøm, som ellers kunne have bidraget til lavere elpriser, men det må vi så vente med at få.”

Læs også: Dårligt nyt for den grønne omstilling i Norden

Ministeren afviser på det skarpeste, at regeringen skulle have ageret på en anden måde.

For et halvt år siden præsenterede Forsikring & Pension, Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer dog en opsigtsvækkende analyse, der viste, at en gennemsnitlig dansk havvindpark på blot to år var blevet 13 milliarder dyrere, hvilket ville gøre havvindparkerne til en underskudsforretning.

Adspurgt om ikke regeringen havde været lidt for ignorante i forhold til denne udvikling, svarer Lars Aagaard:

“Det, synes jeg, er et ignorant spørgsmål. Hvis man tænker den tanke til ende, skulle vi jo have stoppet udbudsprocessen få måneder før, den var færdig. Det mener jeg ikke, at man kan. Vi ved jo, at der har været liv i dialogen med markedsaktørerne helt frem til deadline.

Han har nu bedt Energistyrelsen om at tage en fortrolig drøftelse med de kommercielle aktører for at få styr på årsagerne til, at de alle har vendt ryggen til Danmarks storstillede havvindplaner, skriver Jyllands Posten.

Læs om ny udvikling i sagen: Regeringen kan måske redde strandet havvindprojekt

#brintbackbone #brintbranchen #green power denmark
Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0