73 procent af alle containere, der sejles til Danmark, går gennem Århus havn. Derfor udgør Århus kommunes beslutning om at sætte udvidelsen af havnen på pause en udfordring for logistikken. Det Mærsk ejede selskab APM-Terminals tager beslutningen til efterretning og planlægger at udvide deres infrastruktur på Århus havn, så de kan effektivisere deres håndtering af containere på deres nuværende areal. Det er ensbetydende med investeringer på to milliarder kroner i blandt andet kraner og robotter, noget, der ifølge administrerende direktør for APM Terminals, Keith Svendsen, vil kunne øge virksomhedens kapacitet på havnen med 50 procent. Dette mål vil nås ved en kombination af tre nye tiltag.
Administrerende direktør for APM Terminals, Keith Svendsen, nævner fordelene med de fuldautomatiske maskiner:
– Om natten når folk ikke arbejder, og havnen står stille, så kan de få ryddet op i, hvordan containerne står, og gøre det mere effektivt.
Investeringerne kommer dog, ifølge Keith Svendsen, med visse betingelser:
– Det kræver, at vi sammen med Aarhus Havn finder en langsigtet tidsperiode, hvor vi kan investere, så vi også på sigt kan få et rimeligt afkast på en så stor investering, siger han.
Aarhus Havns direktør, Thomas Haber Borch, skriver i et skriftligt svar, at han glæder sig over Mærsks positive syn på fremtiden i Aarhus. Men han tillægger:
– Det ændrer … ikke ved, at beslutningen om at pause havneudvidelsen er trist for dansk erhvervsliv. Der er omkring 200 virksomheder, der har aktivitet på havnen, og der er behov for mere plads til at udvikle og investere for at imødekomme efterspørgslen, skriver han.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024