Infrastruktur
2 mins read

Forvandling af den centrale by koster 40 milliarder SEK

16/05/2025, 09:47
Det centrale Stockholm set fra Södermalm.
Det centrale Stockholm med Centralstationen. Foto: Jernhuset

Jernbanesporene ved Centralstationen (hovedbanegården) i den svenske hovedstad skal overdækkes med et nyt stationskvarter og fire nye bykvarterer.

“Vi har et kæmpestort sår i bybilledet omkring Centralstationen. At overdække sporene vil skabe enorme muligheder for at udvikle området, samtidig med at vi øger togkapaciteten,” siger Jan Valeskog (S), fra stadsbyggnadsborgarråd.

Læs også: Dansk arkitekt skal tegne stadion i Sverige

Projekt i to dele

Samtidig vil Trafikverket udføre store forandringer ved Centralstationen for at udvide togtrafikkens kapacitet. 80 procent af alle tog begynder, passerer eller ender deres rejse ved Stockholms Centralstation.

“Centralstationen er landets vigtigste knudepunkt for jernbanen, og den er ved at nå sin kapacitetsgrænse, derfor er der brug for nye løsninger. Det handler blandt andet om at forlænge og udvide perroner for at kunne modtage flere tog og flere rejsende,” siger Daniel Markström, regionchef for projektudvikling hos det statslige ejendomsselskab Jernhusen.

Læs også: Svensk infrastrukturprojekt til 91,4 milliarder kroner igangsat

Hele projektet med overdækning af spor og Trafikverkets arbejde med udvidet togkapacitet forventes at tage cirka 20 år. Lige nu pågår en høring om projektet for at udarbejde en ny lokalplan.

Teksten baserer sig på en artikel i vores søstermagasin Branschaktuellt.

#centralstationen stockholm #stockholm #sverige
Agner Clausen