I onsdags blev indledningen til selve anlægningsarbejdet fejret ved, at de første spadestik blev taget i en højtidelig ceremoni. Og der er grund til at fejre, for det er ikke et hvilket som helst projekt, der hermed bliver skudt i gang.
Ostlänken skal afhjælpe flaskehalse på en af hovedstrækningerne til den svenske hovedstad. Allerede nu er der trangt på sporene, og samtidig har man en forventning om, at flere og flere vil tage toget frem over.
Arbejdet med at undersøge mulighederne for Ostlänken begyndte allerede i 2001. Siden 2014 har man arbejdet målrettet på at planlægge den nye jernbane.
Læs også: Göteborg får en ny hovedbanegård til SEK 870 millioner
“Det er fantastisk at se, at vi nu kan gå i gang med at bygge Ostlänken. Projektet er meget vigtigt for regionen,” siger Magnus Sjöberg, programchef for Ostlänken.
Til vinter påbegyndes det første større byggearbejde i Gerstaberg, i nærheden af Södertälje.
Trafikverket har allerede gennemført en del forberedende arbejde. For eksempel er den nye godsbane Kardonbanan, som forbinder Södra stambanan med havnen i Norrköping, blevet færdigbygget. Der er også opført en ny godsbanegård uden for Norrköping, og i Nyköping er man i gang med at bygge en ny rejseterminal.
Trafikverket forventer, at Ostlänken kan åbne for trafik i 2035. Den samlede pris for projektet anslås til 91,4 milliarder svenske kroner.
Fakta om Ostlänken
Se et kort over strækningen.
IndustryRadar Danmark
Lindhagensgatan 53
112 43 Stockholm, Sverige
Kundeservice: +468 – 400 22 620
Administrerende direktør: Oscar Lundberg
Redaktionschef: Myrna Whitaker
Ejer: IndustryRadar AB(SE), et uafhængigt,
(redaktionelt uafhængigt selskab)
Organisationsnummer: 559303-9182
[email protected]
Copyright iRadar.dk – 2024