Transport
2 mins read

Mærsk trækker sig fra DB Schenker-budkrig

2/07/2024, 10:27
Mærsk trækker sig fra DB Schenker-budkrig
Agner Clausen Agner Clausen
Like 0

Mærsk kommer ikke til at overtage tyske DB Schenker.

Selskabet trak sig i mandags fra budprocessen, hvor flere selskaber kæmper om at overtage den statsejede logistik- og shippingvirksomhed, der er en division af Deutsche Bahn.

– Vores undersøgelser har bekræftet, at DB Schenker er et interessant selskab.

– Men vores nærmere gennemgang har også identificeret områder med udfordringer fra et integrationsperspektiv, siger Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, ifølge nyhedsbureauet i en pressemeddelelse.

Aktiemarkedet har reageret på nyheden ved at sende Mærsk-aktierne op med fem procent i forhold til fredagens lukkekurs.

DSV er med

DSV er stadig med i opløbet om at købe DB Schenker og har dermed fået en konkurrent mindre i det kapløb.

DSV-aktien stiger også med knap fem procent oven på nyheden om Mærsks tilbagetog.

Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, forklarer de parallelle kursudviklinger for de to aktier på følgende måde:

– Mærsk var nok den mindst sandsynlige nye ejer af DB Schenker af de to. Derfor er der nok ikke den store skuffelse i markedet over nyheden.

– Derimod vil der nu være mulighed for, at man kan genoptage sine aktieopkøb, og det sender aktien opad.

– Omvendt må DSV’s aktionærer have en fornemmelse af, at vejen til målet er blevet kortere, siger han.

Like
0
Dislike
0
Love
0
Angry
0